18. Sømandssang.
Se Vinden vil os føie!Gud selv nu være med!Hver have Sit for Øieog Alting paa sit Sted.Nu trille smaa de Bølger,nu leger sig det Roer;at Gud og Lykken følger,det haaber jeg og troer.
Saa veed den store Herreat hjælpe Sømand frem,han byder Vinden bæreham fra og til sit Hjem;han snoer de stride Strømme,han jævner Bølgens Top,han holder Hav i Tømme,naar det sig reiser op.
Men, ak hvor mangen Fareden Sømand svæver i!Om Gud ei vilde spare,da var det Dødens Sti.25En Nagle kunde svige,Roerpinden brækkes af —Alt ned i Dødens Rige,alt nede i vaade Grav.
Ve Den, som sig tør rose,at Intet skrækker ham!Den store Gud at trodsevar Daarlighed og Skam.O nei, almægtig Herre!Jeg frygte vil Dit Navn;Du min Ledsager være!Du styrer bedst til Havn.
(Cl. Frimann.)
18. Sømandssang.
Se vinden vil oss føye!Gud selv nå være med!Hver have Sit for Øyeog Alting på sitt sted.Nå trille små de bølger,nå leger seg det roer;at Gud og lykken følger,det håper jeg og tror.
Så vet den store Herreå hjelpe sjømann frem,han byr vinden bæreham fra og til sitt hjem;han snoer de stride strømme,han jevner Bølgens topp,han holder hav i tømme,når det seg reiser opp.
Men, ak hvor mangen fareden sjømann svever i!Om Gud ei ville spare,da var det Dødens sti.25En Nagle kunne svike,Roerpinden brekkes av —Alt ned i Dødens rike,alt nede i våte grav.
Ve Den, som seg tør rose,at intet skrækker ham!Den store Gud at trodsevar Daarlighed og skam.O nei, allmektig Herre!Jeg frykte vil ditt Navn;Du min ledsager være!Du styrer best til havn.
(Cl. Frimann.)