4.
Oldtiden havde en god Skik:Arbeid maatte krydre Maden;Fyrsterne selv bag Ploven gik,pakkede Kornet selv i Laden.Smaaherrer, kjende I Lee eller Lo?Kunne I tærske for Føden? — Jo, jo!»Sulte I maatte, om det gikefter hiin gamle, gode Skik.
Oldtiden havde nok en god Skik:Huuslighed klædte en Fyrstinde;til al den Stads, hvori hun gik,selv Hendes Høihed maatte spinde.Smaapiger bruge nu Fodderne nok!Mon de kan dreie den snurrende Rok?Særkeløs bleve de, om det gikefter hiin gamle, gode Skik.
Mage hertil var denne Skik:Frøkener gjorde Huset Nytte;6malkede selv en Lædskedrik,satte den frem i reenlig Bøtte.Bøtter og Melk er for Bønder og Fæ;Frøken og Junker er skaaren af Træ.Kjæmper vi havde, om det gikefter hiin gamle, gode Skik.
Ei at forglemme den skjønne Skik:Love og Folk var lige gode;Redelighed var Politik;Dannemænd da hverandre troede.Nu har vi Jura og Statskunst og Eed:Ingen for smukke Folk sikker sig veed.O hvilken Lykke, om det gikefter hiin gamle, gode Skik!
Hører, Børnlille, nok en Skik:Stadighed var i Smag og Sæder:Datteren glad til Høitid giki sin Moerlilles Brudeklæder.Nu dreier Moden som Hjul os omkring.Aarsgammel Stads er en gyselig Ting.O hvilken Vinding, om det gikefter hiin gamle, gode Skik!
Dette var og en kostelig Skik:Gjæstfri Velkomst løste Tungen;Hjertet blev varmt ved Fædres Drik;Latter og Omkvæd rensede Lungen.Nu har man glimrende, kold Assemblé,ligesom Maaneskin spiller paa Sne.O hvor langt bedre, om det gikefter hiin gamle, gode Skik!
7End ydermere var det og Skik:Fjas hedte Fjas, og ei Fadæse.Ingen da Navn af Autor fik,førend han havde lært at læse.Nu skriver hver, som kan tygge en Pen,piner sin Muse, og trætter sin Ven.Vel vore Øren, om det gikefter hiin gamle, gode Skik!
Endelig var det og Oldtidens Skik:Døttrene maatte lave Maden,blev fra Parnas og Pikenik,Søndagen saaes de kun paa Gaden.Nu har de Følelser, Læsning og Vid:kunne ei sætte en Gaas paa et Spid.Vee vore Piger, om det gikefter hiin gamle, gode Skik!
(J. C. Tode.)
4.
Oldtiden hadde en god skikk:Arbeid måtte krydre maten;Fyrstene selv bak plogen gikk,pakkede kornet selv i Laden.Småherrer, kjenner dere Lee eller lo?Kunne dere tærske for føden? — Jo, jo!»Sulte dere måtte, om det gikketter hin gamle, gode skikk.
Oldtiden hadde nok en god skikk:Huslighet kledde en fyrstinne;til all den Stads, hvori hun gikk,selv Hendes høyhet måtte spinne.Småpiker bruke nå Fodderne nok!Mon de kan dreie den snurrende Rok?Særkeløs ble de, om det gikketter hin gamle, gode skikk.
Mage hertil var denne skikk:Frøkener gjorde huset nytte;6malkede selv en leskedrikk,satte den frem i reenlig bøtte.Bøtter og melk er for bønder og fe;Frøken og Junker er skåren av tre.Kjemper vi hadde, om det gikketter hin gamle, gode skikk.
Ei å forglemme den skjønne skikk:Lover og folk var like gode;Redelighet var politikk;Dannemenn da hverandre trodde.Nå har vi Jura og Statskunst og ed:Ingen for smukke folk sikker seg vet.O hvilken lykke, om det gikketter hin gamle, gode skikk!
Hører, Børnlille, nok en skikk:Stadighet var i smak og Sæder:Datteren glad til høytid gikki sin Moerlilles brudeklær.Nå dreier Moden som hjul oss omkring.Årsgammel Stads er en gyselig ting.O hvilken vinning, om det gikketter hin gamle, gode skikk!
Dette var og en kostelig skikk:Gjestfri velkomst løste tungen;Hjertet ble varmt ved fedres drikk;Latter og omkved rensede lungen.Nå har man glimrende, kald Assemblé,likesom måneskinn spiller på Sne.O hvor langt bedre, om det gikketter hin gamle, gode skikk!
7Enn ydermere var det og skikk:Fjas hette fjas, og ei fadese.Ingen da Navn av Autor fikk,før han hadde lært å lese.Nå skriver hver, som kan tygge en Pen,piner sin Muse, og tretter sin venn.Vel våre Øren, om det gikketter hin gamle, gode skikk!
Endelig var det og Oldtidens skikk:Døtrene måtte lave maten,ble fra Parnas og Pikenik,Søndagen saaes de kun på gaten.Nå har de følelser, lesning og Vid:kunne ei sette en gås på et Spid.Vee våre piker, om det gikketter hin gamle, gode skikk!
(J. C. Tode.)