4

Skam faae Den, der har en Ven,og sin Ven forlader!Den, der sød omfavner den,han i Hjertet hader!Den, der sværger hellig Eed,og sin Eed forglemmer!Den, der Løndoms Feilen veed,og sin Ven beskjæmmer!

Skam faae Den, der Fødelandelsker ei og ærer!Den, der med en lækker TandLandets Tarv fortærer!Den, der giver onde Raad,gode Ting nedbryder!Den, der ei til gavnlig Daadglad sin Skilling yder!

Skam faae Den, der haver Huus,og for Huus ei sørger;tumler sig i Suus og Duus,ei sin Pung adspørger!Den, der mørk i skiden Vraasøger saadan Glæde,5at hans Børn ham bande maaeog hans Hustru græde!

Skam faae Den, der har Forstand,og ei andet tænker,end de Ting, som skade kan,pønser kun paa Rænker!Den, der lokker Folk af Vei,for at see dem dumpe,Synd det var, som selv han eiengang skulde plumpe!

(Cl. Frimann.)

4

Skam få Den, der har en venn,og sin venn forlater!Den, der søt omfavner den,han i Hjertet hater!Den, der sverger hellig ed,og sin ed forglemmer!Den, der Løndoms feilen vet,og sin venn beskjemmer!

Skam få Den, der fødelandelsker ei og ærer!Den, der med en lekker tannLandets Tarv fortærer!Den, der gir onde råd,gode ting nedbryter!Den, der ei til gavnlig dådglad sin skilling yter!

Skam få Den, der haver hus,og for hus ei sørger;tumler seg i sus og dus,ei sin pung adspørger!Den, der mørk i skitten vråsøker sådan glede,5at hans barn ham bande måog hans hustru gråte!

Skam få Den, der har forstand,og ei annet tenker,enn de ting, som skade kan,pønser kun på renker!Den, der lokker folk av vei,for å se dem dumpe,Synd det var, som selv han eiengang skulle plumpe!

(Cl. Frimann.)