15. Norges Storthing.
Norges Høitidsstund er kommen,aabnet har sig Thingets Hal.Høit og lydt i HelligdommenRøster nu hver Norges Dal.Agdesid og Thrøndelagensammen nu kan vexle Ord;Dovre i sin Døl er dragennu tilthinge for sit Nord.
Se, der sidder Gudbrandsdaleni en gammel Gubbe graa!Naar han reiser sig i Salen,høre alle Fylker paa.Blaae som sine egne Fjordesidde De dervesterfra;høie Opland ta’er tilordesom paa sit Heidsivia.
342Der er Horden og Halogen;Dølen taler Landets Ret.Som den klare Ør i Skogendybt og hjemligt klinger det.Norge hører gamle Stemmer,Asbjørns Røst fra Medalhuus;onde Tiders Flugt forglemmerdets Erindring i sin Ruus.
Nidaros og Bjørgvin sidderder i gjæve Borgermænd.I en Dommer og en Riddertriner Oslo frem igjen.O hvad Fryd for dine Taarne,Akershuus i hviden Sky!Herredag af Odelsbaarnesamles atter i dit Ly.
Hakons Hal og Olafs Kirkereise ville de af Gruus.Ha, det var Normannavirke!Var det ikke, Akershuus?Og hvad Fryd for dine Taarne,saae du Hakons Tid igjen!Det beroer paa Norges Kaarne:Tidens Guder er dens Mænd.
(H. Wergeland.)
15. Norges Storthing.
Norges Høitidsstund er kommet,åpnet har seg Thingets Hal.Høyt og lydt i helligdommenRøster nå hver Norges dal.Agdesid og Thrøndelagensammen nå kan veksle ord;Dovre i sin døl er dragennå tilthinge for sitt nord.
Se, der sitter Gudbrandsdaleni en gammel gubbe grå!Når han reiser seg i salen,høre alle fylker på.Blåe som sine egne Fjordesitte De dervesterfra;høye Opland ta’er til ordesom på sitt Heidsivia.
342Der er Horden og halogen;Dølen taler Landets rett.Som den klare ør i skogendypt og hjemlig klinger det.Norge hører gamle stemmer,Asbjørns røst fra Medalhuus;onde Tiders flukt forglemmerdets erindring i sin rus.
Nidaros og Bjørgvin sitterder i gjeve borgermenn.I en dommer og en riddertriner Oslo frem igjen.O hva fryd for dine tårn,Akershuus i hvit sky!Herredag av Odelsbaarnesamles atter i ditt ly.
Hakons Hal og Olafs kirkereise ville de av grus.Ha, det var Normannavirke!Var det ikke, Akershuus?Og hva fryd for dine tårn,så du Hakons tid igjen!Det beror på Norges Kaarne:Tidens guder er dens menn.
(H. Wergeland.)