I fordum Dage boede paa Gaarden Tandberg paa Ringerige Kong Tane, hvis Land Kong Veine, hans Nabo, vilde gjæste, men paa den ovenfor Tandberg liggende Mo, hvor endnu en Mængde Gravhauge findes, fandt han saa tapper Modstand, at han med Tab og uforrettet Sag igjen maatte drage sin Vei. Stolt af sin Seier drog nu Kong Tane med sine Krigere ind i Veines Land, og traf sin Modstander i Nærheden af hans egen Bopæl, Gaarden Veien ved Hønefossen. Paa en Mo, hvor der ligeledes findes mange Kjæmpehauge, leveredes det andet Slag, hvori Kong Tane tilsatte Livet. Hans Liig blev ført tilbage til Tandberg, hvor hans Gravhaug endnu vises.
Denne Kong Veine skal ogsaa have regjeret over Aadalen. Engang gjorde Indbyggerne Oprør mod ham; men han bragte dem ved Vaabenmagt igjen til Lydighed, gav dem til Straf for deres Urolighed sin Hund Ring til Regent, og fastsatte Dødsstraf for den, som forkyndte ham Hundens Død. Hunden Ring skal have havt sin Residents paa den Gaard, som endnu efter ham bærer Navnet Ringerud. Bønderne, som ei kunde bære en saadan Forhaanelse, sloge derfor Hunden ihjel; men det varede længe, førend Nogen turde forkynde Kongen denne Nyhed. Endelig tog En Mod til sig, og begav sig med Hunden paa Ryggen til Kongen. Da han kom ind, vendte han Ryggen frem, uden at mæle et Ord. 72“Er nu Kong Ring død?” udbrød Kongen, morende sig over Bondens opfindsomme Kløgt. “Det ere ikke mine Ord Herre Konge, men dine”, svarede Sendebudet, som saaledes undgik den fastsatte Straf. Kong Beine blev begraven paa sin Residentsgaard, hvor hans Grav for nogle Aar siden er bleven opkastet, og mange Sjeldenheder fra ældgamle Tider fundne.
(A. Faye.)