Bestandig stille, taus og aldrig glad,indspærret i sit Buur en Sisken sad,og aldrig hørte man dens Stemme lyde.Selv naar den unge Vaar man saaeud over Jorden sine Skatte gyde,og tusind Stemmer hørtes sammenflydei Skovens Hal og under Himlens Blaatil Vaarens Priis, — vor Sisken sad bedrøvet,og stirred hjerteklemt paa Foraarsløvet.Da sagde Husets Herre: “Hør en Gang!hvi hænger du saa tavs med dine Vinger,mens hele Skabningen med Sang og Klangden unge Mai sin glade Hilsen bringer?Har du ei nok af Kildens klare Vand?Har du ei lækker, overflødig Spise?Er ei dit Buur forgyldt, og kandu ei med Rette dig lyksalig prise?“Ak Herre!” sukked den — “jeg er dog indelukt;og Buur er Buur, er det end nok saa smukt.”

(Schaldemose.)

Bestandig stille, taus og aldri glad,innsperret i sitt bur en Sisken satt,og aldri hørte man dens stemme lyde.Selv når den unge vår man såut over jorden sine skatter gyte,og tusind stemmer hørtes sammenflytei Skovens Hal og under Himlens Blaatil vårens pris, — vår Sisken satt bedrøvet,og stirret hjerteklemt på forårsløvet.Da sa Husets Herre: “Hør en gang!hvi henger du så tavs med dine vinger,mens hele skapningen med sang og klangden unge mai sin glade hilsen bringer?Har du ei nok av Kildens klare vann?Har du ei lekker, overflødig spise?Er ei ditt bur forgylt, og kandu ei med rette deg lyksalig prise?“Ak Herre!” sukket den — “jeg er dog indelukt;og bur er bur, er det enn nok så smukt.”

(Schaldemose.)