Indbildsk af sine Fjæres Pragtnedsaae en Hane med Foragtpaa en, der bar en Kjole graaforuden mindste Flitter paa.“Kræ!” — sagde den — ”vig bort fra mig!der er ei noget smukt ved dig.Jeg straaler som det klare Guld,din Kjole er saa sort som Kul.Jeg kan — det seer du selv — med Æreei i et saadant Selskab være.”

Knap var nu afsagt denne Dom,for Maren Kokkepige kommed Kniv i Haand, og fanged saaden røde først, derpaa den graa,tog begge af og skar dem op,og rev hver Fjær af deres Krop.Da hver nu nøgen var og bar,der ei den mindste Forskjel var;hvid var den ene, hvid den anden,og brune bleve de i Panden.

(Schaldemose. — Af ”Poetisk Læsebog” af F. Barfod. Kbh. 1841.)

Innbilsk av sine Fjæres praktnedsaae en hane med foraktpå en, der bar en kjole gråforuten minste flitter på.“Kræ!” — sa den — ”vig bort fra meg!der er ei noe smukt ved deg.Jeg stråler som det klare gull,din kjole er så sort som kull.Jeg kan — det ser du selv — med æreei i et sådant selskap være.”

Knap var nå avsagt denne dom,for Maren Kokkepige kommed kniv i hånd, og fanget såden røde først, derpå den grå,tok begge av og skar dem opp,og rev hver fjær av deres kropp.Da hver nå nøgen var og bar,der ei den minste forskjell var;hvit var den ene, hvit den annen,og brune ble de i pannen.

(Schaldemose. — Av ”Poetisk lesebok” av F. Barfod. Kbh. 1841.)