26. Løveungen.
En Bonde kjøbte sig en Løveunge;og mens den lille var, i Stuen hver en Stundbehandled han den som en Hund,og lod den slikke Foden med sin Tunge.Men da den større blev, og han den vilde binde,den kunde sig ei i sin Trældom finde.Han prygled’ den, den utaalmodig blev,og Eiermanden sønderrev.
Forhaan ei dumme Jeppe med sin Koste!saa dumt det var, endnu det hændes ofte.
(A. Oehlenschläger. — Af ”Samlede Digte”. 2det B. Kbhavn. 1823.)
26. Løveungen.
En Bonde kjøpte seg en løveunge;og mens den lille var, i stuen hver en stundbehandlet han den som en hund,og lot den slikke foten med sin tunge.Men da den større ble, og han den ville binde,den kunne seg ei i sin trelldom finne.Han prygled’ den, den utålmodig ble,og eiermannen sønderrev.
Forhån ei dumme Jeppe med sin Koste!så dumt det var, ennå det hændes ofte.
(A. Oehlenschläger. — Av ”Samlede Digte”. 2det B. Kbhavn. 1823.)