Grlsbest. av 19de mai/4de juni 1892.
§ 92. Til Embeder i Staten maa alene udnævnes de norske Borgere, som tale Landets Sprog, samt
a. enten ere fødte i Riget af Forældre, der da vare Statens Undersaatter;
b. eller ere fødte i fremmede Lande af norske Forældre, som paa den Tid ikke vare en anden Stats Undersaatter.
c. eller som herefter opholde sig i Riget i ti Aar.
d. eller som af Storthinget vorde naturaliserede.
Dog kunne andre beskikkes til Lærere ved Universitetet og de lærde Skoler, til Læger og Konsuler paa fremmede Steder.
Ingen maa beskikkes til Overøvrigheds-Person, førend han er 30 Aar gammel, eller til Magistrats-Person, Underdommer og Foged, førend han er 25 Aar gammel.
Grlsbest. av 5te/19de mars 1901.
I hvilken Udstrækning Kvinder, der opfylde de for Mænd ved Grundloven foreskrevne Betingelser skulle kunne ansættes i Embeder, bestemmes ved Lov.
§ 93. [Ophevet ved stortingsbeslutning av 18de november 1905, jfr. heslutning av 7de juni s. a.]
§ 94. En ny almindelig civil og kriminal Lovbog skal foranstaltes udgivet paa første eller, om dette ikke er mulig, paa andet ordentlige Storthing. Imidlertid bliver Statens nu gjældende Love i Kraft, forsaavidt de ei stride imod denne Grundlov eller de provisoriske Anordninger, som imidlertid maatte udgives.
De nuværende permanente Skatter vedblive likeledes til næste Storthing.
§ 95. Ingen Dispensationer, Protektorier, Moratorier eller Opreisninger maa bevilges efterat den nye almindelige Lov er sat i Kraft.
76§ 96. Ingen kan dømmes uden efter Lov, eller straffes uden efter Dom. Pinligt Forhør maa ikke finde Sted.
§ 97. Ingen Lov maa gives tilbagevirkende Kraft.
§ 98. Med Sportler, som erlægges til Rettens Betjente, bør ingen Afgifter til Statskassen være forbundne.
§ 99. Ingen maa fængslig anholdes, uden i lovbestemt Tilfælde og paa den ved Loven foreskrevne Maade. For ubeføiet Arrest, eller ulovligt Ophold, staa Vedkommende den fængslede til Ansvar.
Regjeringen er ikke berettiget til militær Magts Anvendelse mod Statens Medlemmer uten efter de i Lovgivningen bestemte Former, medmindre nogen Forsamling maatte forstyrre den offentlige Rolighed og den ikke øieblikkelig adskilles, efterat de Artikler i Landsloven, som angaar Oprør, ere den trende Gange lydelig foreløst af den civile Øvrighed.
§ 100. Trykkefrihed bør finde Sted. Ingen kan straffes for noget Skrift, af hvad Indhold det end maatte være, som han har ladet trykke eller udgive, med mindre han forsætligen og aabenbare har enten selv vidst, eller tilskyndet andre til Ulydighed mod Lovene, Ringeagt mod Religionen, Sædelighed eller de konstitutionelle Magter, Modstand mod disses Befalinger eller fremført falske og ærekrænkende Beskyldninger mod nogen. Frimodige Ytringer, om Statsstyrelsen og hvilkensomhelst anden Gjenstand, ere enhver tilladte.
§ 101. Nye og bestandige Indskrænkninger i Næringsfriheden bør ikke tilstedes nogen for Fremtiden.
§ 102. Hus-Inkvisitioner maa ikke finde Sted, uden i kriminelle Tilfælde.
§ 103. Fristed tilstilles ikke dem, som herefter fallere.
§ 104. Jord og Boslod kan i intet Tilfælde forbrydes.
§ 105. Fordrer Statens Tarv, at nogen maa afgive sin rørlige eller urørlige Eiendom til offentligt Brug, saa bør han have fuld Erstatning af Statskassen.
§ 106. Saavel Kjøbesummer som Indtægter af det Geistligheden beneficerede Gods skal blot anvendes til Geistlighedens Bedste og Oplysningens Fremme. Milde Stiftelsers Eiendomme skulle blot anvendes til disses Gavn.
§ 107. Odels- og Aasædesretten maa ikke ophæves, de nærmere Betingelser, hvorunder den, til største Nytte for Staten og Gavn for Landalmuen, skal vedblive, fastsættes af det første eller andet følgende Storthing.
§ 108. Ingen Grevskaber, Baronier, Stamhuse og Fideikommisser maa for Eftertiden oprettes.
§ 109. Enhver Statens Borger er i Almindelighed lige forpligtet, i en vis Tid at værne om sit Fædreland, uden Hensyn til Fødsel eller Formue.
Denne Grundsætnings Anvendelse og de Indskrænkninger den bør undergaa, bestemmes ved Lov.
Grlsbest. av 3dje/12te april 1907.
§ 110. [Ophevet ved grunnlovsbestemmelse av 5te/12te juni 1925.]
§ 111. Det norske Flags Form og Farve bestemmes ved Lov.
Grlsbest. av 18de/21de novbr. 1905.
77§ 112. Viser Erfaring, at nogen Del af denne Kongeriget Norges Grundlov bør forandres, skal Forslaget derom fremsættes paa første eller andet ordentlige Storthing efter et nyt Valg og kundgjøres ved Trykken. Men det tilkommer først det første eller andet ordentlige Storthing efter næste Valg at bestemme om den foreslaaede Forandring bør finde Sted eller ei. Dog maa saadan Forandring aldrig modsige denne Grundlovs Principer, men alene angaa Modifikationer i enkelte Bestemmelser, der ikke forandre denne Konstitutions Aand, og bør to Trediedele af Storthinget være enige i saadan Forandring.
Grlsbest. av 11te/16de juli 1907.
Grlsbest. av 12te mars/24de april 1869.
En saaledes vedtagen Grundlovbestemmelse underskrives af Storthingets Præsident og Sekretær og sendes Kongen til Kundgjørelse ved Trykken som gjældende Bestemmelse i Kongeriget Norges Grundlov.
Grlsbest. av 11te juni/7de juli 1913.
6 — Norsk samfundslære. I.