Vaagn op, nu lider det mod dag.Jeg hører sang og trilleslag:det er den yndige nattergal,som synger saa godt paa berg og i dal.Natten siger saa visst i vest,dagen stiger i øst som bedst;over de tykke skyers randglitrer morgenens røde brand;frem træder solen alle vegne,maanen maa vige, maanen maa blegne.Maanen den har saa falskt et skin,hjorden den lokked i ørknen ind;lokked den væk fra de gode steder,did hvor den ukrut og torne æder;204ørkenens løve kryber frem,frem af busken, og fælder dem.

Nu vil jeg sige en og hver,sige hvem nattergalen er —den som synger os dagen ud,den som bærer om lyset bud:Doktor Martinus heder han,augustiner fra Saksenland.Han har lyst os i dagen indfra maaneskin og menneskesind,fra ørknens tørstige bakkeheldfrem til det evige kildevæld;fra klerkekløgt og fra løvelisthjem til vor hyrde Jesus Krist.

Våkn opp, nå lider det mot dag.Jeg hører sang og trilleslag:det er den yndige nattergal,som synger så godt på berg og i dal.Natten sier så visst i vest,dagen stiger i øst som best;over de tykke skyers randglitrer morgenens røde brand;frem trer solen alle vegne,månen må vike, månen må blekne.Månen den har så falskt et skinn,hjorden den lokket i ørkenen inn;lokket den vekk fra de gode steder,dit hvor den ukrutt og torner eter;204ørkenens løve kryper frem,frem av busken, og feller dem.

Nå vil jeg si en og hver,si hvem nattergalen er —den som synger oss dagen ut,den som bærer om lyset bud:Doktor Martinus heder han,augustiner fra Saksenland.Han har lyst oss i dagen innfra måneskinn og menneskesinn,fra ørknens tørstige bakkehellfrem til det evige kildevell;fra klerkekløkt og fra løvelisthjem til vår hyrde Jesus Krist.