I aaret 1521 var Luther stævnet til at møde i Vorms for keiseren og rigsdagen. Den 1ste april skrev han: «Jeg ved og er forvisset om at vor herre Jesus Kristus endnu lever og regjerer. Det alene sætter jeg min lid til, saa jeg ikke frygter for mange tusend paver.» Den 2den april brød han op og drog til Vorms. Hvor han drog ind i en by, løb folk imod ham og vilde se den vidundermand som var saa djerv at sætte sig imod paven og hele verden, som havde holdt paven for en gud. Somme gav ham bare mistrøst, og mente, siden det var saa mange kardinaler og bisper i Vorms paa rigsdagen, saa vilde de straks brænde ham til støv, slig som de havde gjort med Huss. Men da svarte Luther: «Om de saa gjorde op et baal fra Vittenberg til Vorms, og som naadde op til himmelen, saa vilde jeg lige fuldt møde frem, som jeg er stævnet til, og stige lige i gabet paa dragen mellem hans store tænder, og bekjende Kristus og lade ham raade.»
Men da han var kommen nær Vorms, sendte en ven, som var der, bud til ham; han maatte ikke komme did og vaage sig i slig fare. Men han sendte det svar tilbage: «Om det er saa mange djævler i Vorms som der er tagsten paa husene, saa vil jeg ligevel der ind.»
Kort før sin død fortalte Luther denne hændelse ved 195bordet og la til: «For jeg var uræd, frygted ingen ting. Gud kan vel gjøre en saa uvøren. Jeg ved ikke om jeg nu havde været saa frimodig.»