239

Du Herre, som er sterk og stor,du verge vore fædres jord!Vær du vort skjold i fred og strid,i sorgens og i glædens tid.

Her ser vi hvad os huger bedst,her har vi hvad vi elsker mest,det land ei findes, fjernt og nær,som er for os hvad dette er.

240Her var jo vore fædres boog deres arbeid, kamp og tro;her fik vi huset efter dem,med samme liv og lod og hjem.

Og vore børn! Her skal de gaapaa vore veie frem og faahvad vi har havt, hvad vi har set,og be til Gud, som vi har bedt.

Ja skjerm, o Gud, vort kjære landfra fjeld til fjeld, fra strand til strandsænk over det din milde vagt,lig morgendugg paa engen lagt.

Du verne og velsigne hversom er det tro og har det kjær;men den som øde vil dets fred,ham slaa du i din vælde ned.

Lad det faa bli og være dit,og være trygt og være fritog rigt paa raad og kjærlighed,og lad din aand faa være med.

Du løfted det af mørke opsom blomsten af en lukket knoptil sidste stund, du Herre Gud,lad det i lys faa vokse ud.

Men lyset er dit eget ord,en sol for himmel og for jord;lad den i al sin glans faa slaaog aldrig mere fra os gaa.

239

Du Herre, som er sterk og stor,du verge våre fedres jord!Vær du vårt skjold i fred og strid,i sorgens og i gledens tid.

Her ser vi hva oss huger best,her har vi hva vi elsker mest,det land ei finnes, fjernt og nær,som er for oss hva dette er.

240Her var jo våre fedres boog deres arbeid, kamp og tro;her fikk vi huset etter dem,med samme liv og lot og hjem.

Og våre barn! Her skal de gåpå våre veie frem og fåhva vi har hatt, hva vi har sett,og be til Gud, som vi har bedt.

Ja skjerm, o Gud, vårt kjære landfra fjell til fjell, fra strand til strandsenk over det din milde vagt,lig morgendugg på engen lagt.

Du verne og velsigne hversom er det tro og har det kjær;men den som øde vil dets fred,ham slå du i din vælde ned.

La det få bli og være ditt,og være trygt og være frittog rikt på råd og kjærlighet,og la din ånd få være med.

Du løftet det av mørke oppsom blomsten av en lukket knoptil siste stund, du Herre Gud,la det i lys få vokse ut.

Men lyset er ditt eget ord,en sol for himmel og for jord;la den i all sin glans få slåog aldri mer fra oss gå.