181. Aftensang.
Den lyse dag gaar under;o Gud, vær du vort ljus!til aften det nu stunder;o Gud, bliv i mit hus!Som solen under lidei skjul er gangen hen,saa lad, o Gud, fremskridedin naades sol igjen!
Vort øie vi nu lukker;Gud give fred og ro!Vi vores lys nu slukker;Gud signe hus og bo!
Vort liv, vort gods og evne,og venner, hver for sig, —hvad mere vi kan nævne,befalet være dig!
Sæt skanse, mur og gjærdetrindt om mit leie bygt!Mig intet ondt forfærde,lad alting være trygt!Lad mørkets magter vige,og jag dem, du, paa flugt,saa frygt og lys tilligemaa begge være slukt!
181. Aftensang.
Den lyse dag går under;o Gud, vær du vårt ljus!til aften det nå stunder;o Gud, bli i mitt hus!Som solen under lidei skjul er gangen hen,så lad, o Gud, fremskridedin nådes sol igjen!
Vårt øye vi nå lukker;Gud gi fred og ro!Vi våres lys nå slukker;Gud signe hus og bo!
Vårt liv, vårt gods og evne,og venner, hver for seg, —hva mer vi kan nevne,befalet være deg!
Sett skanse, mur og gjerdetrindt om mitt leie bygget!Meg intet ondt forferde,la alting være trygt!Lad mørkets makter vike,og jag dem, du, på flukt,så frykt og lys tillikemå begge være slukt!