Men Store-Beate havde en bror, som var endda større end hun; han var otte aar gammel, og det var en rigtig ustyrlig krop. Han hedte i grunden bare Viggo; men han havde læst i en gammel krønike om en fæl skjegget viking som havde samme navn; han seilte omkring fra land til land og slog folk ihjel, og tog med sig paa skibet sit alt 67guld og sølv han fandt, og alle vakre piger. Og saa fik Viggo sig en liden øks, slig en som han havde læst at den gamle viking havde, og sa til søsteren at herefter skulde hun kalde ham Viggo viking; for det vilde han være, naar han blev stor. Ude i gaarden løb han efter baade høns og ænder, og vilde med nød og magt kløve pande-skallerne paa dem med øksen; de skreg og pilte fra ham, og des modigere blev den lille vikingen. Men da han ogsaa kom til gjæssene, med øksen i veiret, og hujed og skreg, blev den gamle
gassen vred, bøide sin lange hals i bugt nedenfra og kløp Viggo viking i læggen, saa han kasted øksen og hylte og løb. For den gamle gasse vidste nok, at vikingerne ikke havde lov at kløve pande-skaller hjemme i sit eget land, selv ikke paa den borteste side af gaasedammen.