Skrædderen sad paa svale-gangfor at sy;hanen op til skrædderen sprang, —han var kry:„Skrædder, hvorfor sidder du her?Sidder du her, skal du sy mig klær!Sporer alene kan ikke forslaa.Skal jeg gaa nøgen med sporer paa? —ky-keli-ky!“

Skrædderen tog sin alen frem,den var ny;han gav et rapp, saa det havde klem:„Ky-keli-ky!“„Jeg skal gi dine hale-fjær!ved du ei, det skal folk til klær,og mange penger, hvor har du dem?Vil du nu se at komme dig hjem!“„Ky-keli-ky!“

Skredderen satt på svale-gangfor å sy;hanen opp til skredderen sprang, —han var kry:„Skredder, hvorfor sitter du her?Sitter du her, skal du sy meg klær!Sporer alene kan ikke forslå.Skal jeg gå nøgen med sporer på? —ky-keli-ky!“

Skredderen tok sin alen frem,den var ny;han ga et rapp, så det hadde klem:„Ky-keli-ky!“„Jeg skal gi dine hale-fjær!vet du ei, det skal folk til klær,og mange penger, hvor har du dem?Vil du nå se å komme deg hjem!“„Ky-keli-ky!“