Det var en gang en sau som var kommen væk fra de andre; og saa var det en ulv som tog sauen. Og ulven satte til skogs med den, og sauen var fed, og ulven var sulten, og saa bed han den ihjel og flaadde den, og aad og aad, saa benene knased mellem tænderne. Men æde den op i ett maal, det orked han ikke; noget skulde han jo ha til kvelds ogsaa. Saa gjemte han saue-skrotten og rusled bort og la sig i skogen tæt ved.
Der laa han da og halv-sov efter middags-maden, og skjeled med 11de skjæve øinene sine paa kvelds-maden. Men i skogen var der ogsaa en mus, som var nærmeste nabo til ulven; og musen sad just inde i hullet sit og tænkte paa hvad hun skulde koge til middag. Da kom den deilige kjød-lugten drivende ind i muse-hullet. „Jeg tænker jeg vælger mig saue-steg,” sa musen. Saa krøb hun frem mellem tuerne, saa stilt, saa stilt, og napped et stykke af sauen og piled ind i hullet. Da vaagned ulven helt og kasted sig over sauen igjen og gav sig til at skrige og skraale: „Hjælp, hjælp! her er en tyv, her er en som stjæler. Lens-mand, kom og tag ham, kom og tag ham, kom og tag ham!” tuted ulven. Og saa kom lens-manden; men han tog ulven, kan du vide.