32. Magnus den blinde.
Af B. Bjørnson
«Aa, lad mig endnu en gang faa seop med de tindrende stjerner!»bad ung Magnus og sank i knæ,det var ynk at se.Alle kvinder i graad sig fjerner.
«Aa, først imorgen; først fjeldene seog sjøen, hvor langt den blaaner,én gang til, og saa kan det ske!»Og han sank i knæ, —og hans venner med ham: Aa, skaaner!
«Aa, først til kirke, Guds hellige blodvære det sidste, jeg skuer!Det skal bade i lysets flod,tage mildt imodmit øies bristende luer!»
Staalet randt i, og hans øies vældsank som et lyn i natten.«Magnus, vor konge, farvel, farvel!»— «Aa, farvel, farvel, —I, som fulgte i somre atten!»
B. Bjørnson.
32. Magnus den blinde.
Af B. Bjørnson
«Å, la meg ennå en gang få seopp med de tindrende stjerner!»bad ung Magnus og sank i kne,det var ynk å se.Alle kvinner i gråt seg fjerner.
«Å, først i morgen; først fjellene seog sjøen, hvor langt den blåner,én gang til, og så kan det ske!»Og han sank i kne, —og hans venner med ham: Å, skåner!
«Å, først til kirke, Guds hellige blodvære det siste, jeg skuer!Det skal bade i lysets flod,ta mildt imotmitt øyes bristende luer!»
Stålet rant i, og hans øyes vellsank som et lyn i natten.«Magnus, vår konge, farvel, farvel!»— «Å, farvel, farvel, —I, som fulgte i somre atten!»
B. Bjørnson.