Der fortælles, at da kong Olav den hellige var i gjestebud hos sin moder Aasta, ledede hun sine børn frem og viste ham dem. Kongen satte sin broder Gutorm paa det ene knæ, og paa det andet Halvdan. Kongen betragtede gutterne; han satte et barskt ansigt op og saa vredt paa dem; da forfærdedes gutterne. Aasta bar nu til ham sin yngste søn ved navn Harald; han var dengang tre aar gammel. Kongen saa barskt paa ham ogsaa; men gutten saa op paa kongen igjen. Kongen tog ham nu i haaret og drog til; men gutten tog fat i kongens mundskjeg og luggede. Kongen sagde: »Hevnlysten bliver du med tiden, frænde.« Dagen efter gik kongen med sin moder Aasta omkring ude paa gaarden; de kom hen til et tjern; der stod smaagutterne, Gutorm og Halvdan, Aastas sønner, og legte sig. De havde gjort sig store gaarde og kornlader, mange nød og faar, som de legte med. Ikke langt derfra ved en lervig stod Harald og havde en mængde træspaaner, der flød ved landet. Kongen spurgte ham, hvad det skulde betyde; det var hans hærskibe, sagde han. Kongen lo og sagde: «Det kan nok hænde sig, frænde, at du kommer til at raade for skibe.» Da kaldte kongen Halvdan og Gutorm derhen. Han spurgte Gutorm: «Hvad vilde du eie mest af, frænde?» «Agre», siger han. «Hvor store agre vilde du eie?» siger kongen. «Jeg vilde», svarede han, «at dette nes, som gaar ud i vandet, hver sommer var tilsaaet.» Paa nesset stod ti gaarde. «Der kunde staa meget korn,» svarer kongen. Han spurgte nu Halvdan, hvad han vilde eie mest af. «Kjør», siger han. «Hvor mange vilde du da eie?» siger kongen. «Naar de gik tilvands», sagde Halvdan, «skulde de staa som
V bd.
2tykkest rundt om vandet». «Store eiendomme vil I have», svarer kongen; «deri ligner I eders fader». Kongen spørger nu Harald, hvad han vilde eie mest af. «Huskarle.» siger han. «Hvor mange vilde du da eie?» sagde Kongen. «Saamange», svarede han, «at de i et eneste maal kunde opæde min broder Halvdans kjør.» Kongen lo og sagde: «Her opføder du vist en konge, moder.»