Herre, tag i din sterke haandbarnet, som leger ved stranden.Send du din værdige Hellig-aand,at det kan lege selv-anden.Vandet er dybt og bunden glat,Herre, faar han først i armen fat,drukner det ikke, men lever,til du det naaderig hæver.

Moderen sidder i tunge savn,ved ikke, hvor det farer,ganger for døren, raaber dets navn,hører slet ikke, det svarer.Tænker som saa, hvor end det er,han og du er det altid nær:Jesus, dets lille broder,følger det hjem til moder.

B. Bjørnson.

Herre, tag i din sterke håndbarnet, som leger ved stranden.Send du din verdige Hellig-ånd,at det kan leke selv-annen.Vannet er dypt og bunden glatt,Herre, får han først i armen fat,drukner det ikke, men lever,til du det nåderik hever.

Moren sitter i tunge savn,ved ikke, hvor det farer,ganger for døren, roper dets navn,hører slett ikke, det svarer.Tenker som så, hvor enn det er,han og du er det alltid nær:Jesus, dets lille bror,følger det hjem til mor.

B. Bjørnson.