164

Se hist ved Østresaltets vovedet underfulde sagaland!med sjøer blaa, med dunkle skove,med deilig mø, med kraftig mand!Der lever sang paa folkets munde,der klinger fuldt det gamle sprog,der skrider gjennem mindets lundede store fædres lange tog.

Vidt lyser de med sverd, med krone,de Karlers, de Gustavers rad; —hvor saadan hæder kunde tone,der skyder egen atter blad.Af Sveas grund, den dybe, gamle,med duft Linnæa blomstrer frem —og skalde, vismænd, rigt sig samlepaa ættehøi ved Odins hjem.

Vort tvillingland! Du Norge ligner!Vi hilser dig med broderhaand;os begge nu jo kjærlig signerden samme, milde herskeraand!Brudt er de mørke tiders skranke,vor halvø Kjølen sondrer ei:fra Vesterhav til øst har tanke,har fod, har hjerte aaben vei!

A. Munch.

164

Se hist ved Østresaltets vovedet underfulle sagaland!med sjøer blå, med dunkle skove,med deilig mø, med kraftig mann!Der lever sang på folkets munde,der klinger fullt det gamle språk,der skrider gjennom mindets lundede store fedres lange tog.

Vidt lyser de med sverd, med krone,de Karlers, de Gustavers rad; —hvor sådan hæder kunne tone,der skyder egen atter blad.Av Sveas grunn, den dype, gamle,med duft Linnæa blomstrer frem —og skalder, vismenn, rikt seg samlepå ættehøy ved Odins hjem.

Vårt tvillingland! Du Norge ligner!Vi hilser deg med broderhånd;oss begge nå jo kjærlig signerden samme, milde herskerånd!Brutt er de mørke tiders skranke,vår halvøy Kjølen sondrer ei:fra Vesterhav til øst har tanke,har fot, har hjerte åpen vei!

A. Munch.