145

Hvem tog mig først i sin kjærlige armog lagde mig ømt til sin bløde barmog læsked min tunge og holdt mig varm?Min moder.

II.

146Hvem sad ved min vugge med smilende mundved dag og ved nat, fra stund og til stundog nynned og lulled mig sødt i blund?Min moder.

Og naar jeg laa søvnløs med brændende kind,hvem vaagede hos mig med sorrigfuldt sindog sukked i angst, til jeg slumrede ind?Min moder.

Hvem foldede mine smaahænder i lønog lærte mig bede min aftenbønmed tak til Gud Fader og til Gud Søn?Min moder.

Hvor er det lifligt at tænke paa,hvor er det underligt at forstaa,at du har kunnet elske mig saa,min moder!

P. A. Jensen.

145

Hvem tok meg først i sin kjærlige armog la meg ømt til sin bløte barmog lesket min tunge og holdt meg varm?Min mor.

II.

146Hvem satt ved min vugge med smilende munnved dag og ved natt, fra stund og til stundog nynnet og lullet meg søtt i blund?Min mor.

Og når jeg lå søvnløs med brennende kinn,hvem vaagede hos meg med sorrigfuldt sinnog sukket i angst, til jeg slumret inn?Min mor.

Hvem foldet mine smaahænder i lønog lærte meg bede min aftenbønnmed takk til Gud Fader og til Gud Søn?Min mor.

Hvor er det lifligt å tenke på,hvor er det underlig å forstå,at du har kunnet elske meg så,min mor!

P. A. Jensen.