En liden fattig og fillet gut sad paa en trappe og spiste et stykke tørt brød. En stor, forsulten hund nærmede sig logrende til ham for at faa en bid deraf. Gutten rakte et stykke brød ud imod hunden; men just som denne vilde snappe det, trak han haanden tilbage, gav hunden et haardt slag med en kjep og opslog en skadefro latter. Hunden løb hylende bort med halen mellem benene. En mand, som havde seet dette, traadte hen til ham og sagde: „Hør, gut, du fryser vist?“ „Ja, jeg gjør!“ var svaret. Manden tog da op en krone og lod, som om han vilde give gutten den. Denne reiste sig allerede og udstrakte haanden efter den. Men da trak manden sin haand tilbage og sagde, idet han gav gutten et godt slag med sin stok: „Ser du, ondskabsfulde gut, det er din fortjente løn!“

En liten fattig og fillet gut satt på en trappe og spiste et stykke tørt brød. En stor, forsulten hund nærmet seg logrende til ham for å få en bit derav. Gutten rakte et stykke brød ut imot hunden; men just som denne ville snappe det, trakk han hånden tilbake, ga hunden et hardt slag med en kjepp og opslog en skadefro latter. Hunden løp hylende bort med halen mellom benene. En mann, som hadde sett dette, trådte hen til ham og sa: „Hør, gut, du fryser vist?“ „Ja, jeg gjør!“ var svaret. Mannen tog da opp en krone og lot, som om han ville gi gutten den. Denne reiste seg allerede og utstrakte hånden etter den. Men da trakk mannen sin hånd tilbake og sa, idet han ga gutten et godt slag med sin stokk: „Ser du, ondskapsfulle gut, det er din fortjente løn!“