En ørn slog ned fra en høi klippe og bortførte et lam. En kraake, som saa denne bedrift og troede, at den kunde gjøre det samme, for ned og slog kloen i en væder for at bære den bort som bytte. Men da dens klør indvikledes i ulden, flaksede den saa sterkt for at komme fri, at hyrden, som nok skjønte, hvorledes dette hang sammen, sprang til og fangede den. Derpaa stækkede han dens vinger og bar den hjem om aftenen til sine børn. «Hvad er det for en fugl, som du har bragt os, fader?» raabte børnene. «Ja,» sagde han, «hvis I spørger den selv om det, saa vil den fortælle jer, at den er en ørn; men jeg tror nu, det bare er en kraake.»
Æsop.