En konge besøgte engang en skole. Han talte meget med børnene, og blandt andet spurgte han en liden pige, idet han viste hende en appelsin: «Hvortil hører denne?» «Til planteriget,» svarede hun. Derpaa viste han hende et guldstykke og sagde: «Hvortil hører dette?» «Til mineralriget.» «Men hvortil hører jeg da, mit barn?» var det 145tredje spørgsmaal. Frimodig svarede barnet: «Til Guds rige.» Da glinsede en taare i kongens øie, og han sagde: «Ja, mit kjære barn, Gud give, at vi her i tiden og hisset i evigheden maa høre til hans himmelske rige!»

En konge besøkte engang en skole. Han talte meget med barna, og blant annet spurte han en liten pike, idet han viste henne en appelsin: «Hvortil hører denne?» «Til planteriket,» svarte hun. Derpå viste han henne et guldstykke og sa: «Hvortil hører dette?» «Til mineralriket.» «Men hvortil hører jeg da, mitt barn?» var det 145tredje spørsmål. Frimodig svarte barnet: «Til Guds rike.» Da glinset en tåre i kongens øye, og han sa: «Ja, mitt kjære barn, Gud gi, at vi her i tiden og hisset i evigheten må høre til hans himmelske rike!»