Et lidet barn stod i porten, da dets fader kom kjørende fra marken med et stort læs ved. Han lagde ikke merke til sit barn og vilde derfor kjøre til. En af hestene havde allerede stødt barnet omkuld, saa at det kom til at ligge tæt ved hjulet; men da blev begge hestene pludselig staaende, og manden kunde ikke faa dem af stedet, skjønt han brugte pisken. Han steg derfor ned af vognen for at se, hvad der var iveien, og opdagede til sin store skræk sit eget barn, som laa lige foran det ene hjul. Endnu feilede det intet; han tog det varsomt op, bar det ind til sin kone og sagde med glædestaarer til hende: «Her bringer jeg dig vort barn, som Gud har givet os anden gang. Hvis hestene ikke havde stanset af sig selv, havde jeg nu maattet bringe dig barnet dødt.»

Et lite barn stod i porten, da dets far kom kjørende fra marken med et stort læs ved. Han la ikke merke til sitt barn og ville derfor kjøre til. En av hestene hadde allerede støtt barnet omkuld, så at det kom til å ligge tett ved hjulet; men da ble begge hestene plutselig stående, og mannen kunne ikke få dem av stedet, skjønt han brukte pisken. Han steg derfor ned av vognen for å se, hva der var i veien, og oppdaget til sin store skrekk sitt eget barn, som lå like foran det ene hjul. Ennå feilet det intet; han tok det varsomt opp, bar det inn til sin kone og sa med gledestårer til henne: «Her bringer jeg deg vårt barn, som Gud har gitt oss annen gang. Hvis hestene ikke hadde stanset av seg selv, hadde jeg nå måttet bringe deg barnet dødt.»