En kat, som paa sin gamle alder var bleven svag og ude af stand til at jage efter musene, saaledes som den var vant til at gjøre, overlagde med sig selv, hvorledes den bedst kunde lokke dem saa nær, at den kunde naa dem med sin klo. I den tro altsaa, at man kunde antage den for en pose eller i det mindste for en død kat, hængte den sig ved bagbenene op paa en krog. Den haabede da, at musene ikke længere skulde være bange for at komme den nær. En gammel mus, som var klog nok til at holde sig i afstand, hviskede til en ven: «Mangen pose har jeg seet i mine dage, men aldrig nogen med et kattehoved.» — «Hæng der, min gode madam!» sagde en anden, «saa længe De lyster; men jeg vilde ikke vove mig hen til Dem, om De end var stoppet med straa.»

En katt, som på sin gamle alder var blitt svak og ute av stand til å jage etter musene, således som den var vant til å gjøre, overlagde med seg selv, hvorledes den best kunne lokke dem så nær, at den kunne nå dem med sin klo. I den tro altså, at man kunne anta den for en pose eller i det minste for en død katt, hengte den seg ved bakbenene opp på en krok. Den håpet da, at musene ikke lenger skulle være bange for å komme den nær. En gammel mus, som var klok nok til å holde seg i avstand, hvisket til en venn: «Mangen pose har jeg sett i mine dage, men aldri noen med et kattehoved.» — «Heng der, min gode madam!» sa en annen, «så lenge De lyster; men jeg ville ikke vove meg hen til Dem, om De enn var stoppet med strå.»