En kat og en ræv mødtes i en skog. «Nu æder jeg dig!» sagde ræven. — «Nei, det gjør du vel ikke,» sagde katten. — «Ved du da noget raad til at frelse dig?» sagde ræven og satte et fælt ansigt op. «Ja, jeg ved ét,» sagde katten, og hurtig sad den oppe i et træ. «Har du nu noget raad til at fange mig?» spurgte den ræven. «Ja, jeg har en hel pose fuld,» svarede ræven og lagde sig paa vagt under træet. — «Pus kan umulig holde længe ud i træet,» tænkte den, «og kommer den først ned, saa skal jeg nok faa kattesteg til aften. Ja, jeg er saa vis paa den, som om jeg allerede havde den.» Men hvad sker? Mikkel hører en lyd og ser sig om. Det er jægeren, som staar bag ved den og sigter paa den med sin bøsse. «Tag nu benene paa nakken Mikkel!» sagde katten. Det var de sidste ord, ræven hørte i livet.

En katt og en rev møttes i en skog. «Nå eter jeg deg!» sa ræven. — «Nei, det gjør du vel ikke,» sa katten. — «Vet du da noe råd til å frelse deg?» sa ræven og satte et fælt ansikt opp. «Ja, jeg ved ét,» sa katten, og hurtig satt den oppe i et tre. «Har du nå noe råd til å fange meg?» spurte den ræven. «Ja, jeg har en hel pose full,» svarte ræven og la seg på vagt under treet. — «Pus kan umulig holde lenge ut i treet,» tenkte den, «og kommer den først ned, så skal jeg nok få kattesteg til aften. Ja, jeg er så vis på den, som om jeg allerede hadde den.» Men hva skjer? Mikkel hører en lyd og ser seg om. Det er jegeren, som står bak ved den og sikter på den med sin bøsse. «Ta nå benene på nakken Mikkel!» sa katten. Det var de siste ord, ræven hørte i livet.