En spurveunge, en nøgen enmed store øine og lange ben,faldt ned fra taget. Den lille drengaf uld den redte saa blød en seng.Han madede den med gryn paa tungen,og større og større blev spurveungen.

Og da den saa fik fjær paa sin krop,saa bygged den ude i træets top.Den frygtede ikke sin lille ven,men flagrede kjærlig til ham hen.Hver aften, naar han kom hjem fra skolen,den kvidred sin tak til ham i solen.

En spurveunge, en nøgen enmed store øyne og lange ben,falt ned fra taket. Den lille drengav ull den redde så bløt en seng.Han matet den med gryn på tungen,og større og større ble spurveungen.

Og da den så fikk fjær på sin kropp,så bygget den ute i træets topp.Den fryktede ikke sin lille venn,men flagret kjærlig til ham hen.Hver aften, når han kom hjem fra skolen,den kvitret sin takk til ham i solen.