Der var engang en liden gut, som gik paa en vei. Da han havde gaaet et stykke, fandt han et skrin. „Der er nok noget, som er rigtig rart, i det skrinet,“ sagde han ved sig selv; men hvorledes han vendte paa det, og hvorledes han snudde paa det, var han ikke god for at faa det op. Men da han havde gaaet et stykke til, fandt han en liden nøgle. Saa blev han træt og satte sig ned, og saa tænkte han, det skulde da være morsomt, om nøglen passede til skrinet; 36for et lidet nøglehul var der paa det. Saa tog han den vesle nøglen op af lommen sin; saa blæste han først i nøglepiben, og saa blæste han i nøglehullet; saa satte han nøglen i nøglehullet og vred omkring — „knap!” sagde det i laasen, og da han tog i laaget, var skrinet oppe. Men kan du nu gjette, hvad der laa i skrinet? — — Det var en kalvehale, og havde kalvehalen været længere, havde eventyret ogsaa været længere.

Der var engang en liten gut, som gikk på en vei. Da han hadde gått et stykke, fant han et skrin. „Der er nok noe, som er riktig rart, i det skrinet,“ sa han ved seg selv; men hvorledes han vendte på det, og hvorledes han snudde på det, var han ikke god for å få det opp. Men da han hadde gått et stykke til, fant han en liten nøkkel. Så ble han trett og satte seg ned, og så tenkte han, det skulle da være morsomt, om nøkkelen passet til skrinet; 36for et lite nøkkelhull var der på det. Så tok han den vesle nøkkelen opp av lommen sin; så blåste han først i nøglepiben, og så blåste han i nøklehullet; så satte han nøkkelen i nøklehullet og vred omkring — „knap!” sa det i låsen, og da han tok i lokket, var skrinet oppe. Men kan du nå gjette, hva der lå i skrinet? — — Det var en kalvehale, og hadde kalvehalen vært lenger, hadde eventyret også vært lenger.