En morgen, da jeg vaagnede, hørte jeg en knurren og mumlen; det var mine fingre, som var uenige.
Lillefingeren paastod, at han var den fornemste, fordi han altid kommer først, naar man slaar haanden i bordet; Guldbrand paastod, at han var den fornemste, da han bar guldring; Langemand sagde, at han var den fornemste, eftersom han havde to gutter paa den høire side og to paa den venstre.
Tommeltot sagde: „Kan I ikke begribe, at jeg er den fornemste, da jeg sidder her for mig selv?“
Tilsidst reiste pegefingeren sig op og sagde: „I er nogle narre!“ og saa pegte han finger ad dem allesammen.