«Jeg fryser, moder, paa mine ben —og jeg har traadt i en rendesten —og jeg er søvnig — og jeg er træti mine smaa vinger — og jeg er mæt —o kjære moder, o, giv os ly!Vi er saa angst for den sorte sky.»31Og hønen dem gjorde gjerne tilpas;men under hendes vinger var neppe plads.De myldred’ derinde, der var en larm;naar en blev kold, blev en anden varm;hist saa du et hoved, og her et par ben;men himlen blev atter lys og ren,og solen skinned’; da kom tilsynesmaakyllingerne under den bløde dyne.

«Jeg fryser, mor, på mine ben —og jeg har trådt i en rennestein —og jeg er søvnig — og jeg er tretti mine små vinger — og jeg er mett —o kjære mor, o, gi oss ly!Vi er så angst for den sorte sky.»31Og hønen dem gjorde gjerne tilpass;men under hennes vinger var neppe plass.De myldret’ derinne, der var en larm;når en ble kald, ble en annen varm;hist så du et hode, og her et par ben;men himlen ble atter lys og ren,og solen skinte’; da kom til synesmåkyllingene under den bløte dyne.