17. Fuglen ved ruden.
Paa vinduet banker det: Tik, tik!„Luk op, luk op et øieblik!Det sner, og blæsten er skarp og fæl;jeg er saa sulten og fryser ihjel.Aa kjære venner, aa slip mig ind!Derude blæser saa kold en vind.“
De slap ham ind i hans bitre nød;han søgte sig mangen krumme brødog havde det godt i den lune stue.Men knapt kom vaaren og solens lue,saa sad han med sorg ved vinduets rude;da aabned de for ham, og vips var han ude.
17. Fuglen ved ruten.
På vinduet banker det: Tik, tik!„Luk opp, luk opp et øyeblikk!Det snør, og blesten er skarp og fæl;jeg er så sulten og fryser ihjel.Å kjære venner, å slip meg inn!Derude bleser så kald en vind.“
De slapp ham inn i hans bitre nød;han søkte seg mangen krumme brødog hadde det godt i den lune stue.Men knapt kom våren og solens lue,så satt han med sorg ved vinduets rute;da åpnet de for ham, og vips var han ute.