To tørstige Krager fløi omkring og søgte forgjeves efter Vand; endelig fandt de en Krukke, paa hvis Bund der var endeel 64Vand, men Krukken var for høi til at de kunde naae Bunden. De forsøgte paa at vælte den overende, eller at pikke Hul paa den; men al deres Umag var forgjeves, og den ene Krage fløi mismodig sin Vei. — Men den Anden blev tilbage, og blev ikke kjed af nye Forsøg — endelig fik den et Indfald, som lykkedes: I Nærheden af Vandkrukken laae en Mængde Smaastene, hvoraf Kragen tog en efter den anden og kastede i Krukken; derved steg Vandet stedse høiere og høiere — og neppe var en halv Time gaaet, førend den betænksomme Krage fuldkommen havde stillet sin Tørst.

Eftertanke gjør ofte det muligt, som man i første Øieblik anseer for umuligt. Kun den Dovne og Eenfoldige opgiver strax alt Haab.

To tørstige krager fløy omkring og søkte forgjeves etter vann; endelig fant de en krukke, på hvis bunn der var en del 64vann, men krukken var for høy til at de kunne nåe Bunden. De forsøkte på å velte den overende, eller å pikke Hul på den; men all deres umak var forgjeves, og den ene krage fløy mismodig sin vei. — Men den Anden ble tilbake, og ble ikke kjed av nye forsøk — endelig fikk den et innfall, som lyktes: I nærheten av vannkrukken lå en mengde Smaastene, hvorav kragen tok en etter den annen og kastet i krukken; derved steg vannet stedse høyere og høyere — og neppe var en halv time gått, før den betenksomme krage fullkommen hadde stillet sin tørst.

Ettertanke gjør ofte det mulig, som man i første øyeblikk anser for umulig. Kun den Dovne og Eenfoldige oppgir straks alt håp.