En Tyv vilde om Natten bryde ind i en velhavende Bondes Huus; men Gaardshunden foer paa ham og begyndte at gjøe af alle Kræfter. Tyven søgte at formilde den, og rakte den et stort Stykke Kjød. ”Nei, sagde Hunden, jeg vil ikke lade mig bestikke til at handle som en Forræder mod min egen Herre. Daarligt var det og i Sandhed, for en eneste Lækkerbids Skyld at forglemme den, der hidtil har gjort mig saa meget Godt, og fremdeles er i Stand til at gjøre det.” Derpaa gjøede den endnu stærkere, og Tyven tog Flugten.
Man skal aldrig forglemme sin Pligt for et glad Øiebliks Skyld, thi Angeren vil altfor snart og altfor langvarig følge derpaa.