61

Geron, den firsindstyveaarige Olding, sad udenfor sit landlige Huus, og glædede sig over den blide Efteraarsmorgen. Hans Øie hvilede snart paa de fjerne blaae Bjerge, fra hvis Toppe Taagen steg op som Offerskyer, snart paa hans opblomstrende Børnebørn, som legede foran ham.

Da nærmede en Yngling fra Byen sig til Oldingen, og forundredes over hans kraftfulde Alderdom og hans glade Aasyn. Og den fremmede Yngling tilstod Oldingen sin Forundring over dennes Kraft og Munterhed, og spurgte ham om Aarsagen dertil.

Geron stod op fra sit Sæde og og førte den Fremmede ind i Haven, og viste ham de høie, herlige Træer fulde af de kosteligste Frugter, hvis Syn maatte glæde Hjertet.

Da sagde Oldingen: Undrer du dig ogsaa over, at jeg nu nyder Frugten af disse Træer? Se, min Søn, dem plantede jeg i min Ungdom. Nu kan du forklare dig min glade, frugtrige Alderdom.

Ynglingen forstod Oldingens Ord, og lagde dem paa Hjertet.

61

Geron, den firsindstyveaarige olding, satt utenfor sitt landlige hus, og gledet seg over den blide etterårsmorgen. Hans Øie hvilte snart på de fjerne blåe Bjerge, fra hvis Toppe tåken steg opp som Offerskyer, snart på hans oppblomstrende barnebarn, som lekte foran ham.

Da nærmet en yngling fra byen seg til oldingen, og forundredes over hans kraftfulle alderdom og hans glade åsyn. Og den fremmede yngling tilstod oldingen sin forundring over dennes kraft og munterhet, og spurte ham om årsaken dertil.

Geron stod opp fra sitt sete og og førte den Fremmede inn i hagen, og viste ham de høye, herlige trær fulle av de kosteligste frukter, hvis syn måtte glede hjertet.

Da sa oldingen: Undrer du deg også over, at jeg nå nyter frukten av disse trær? Se, min sønn, dem plantet jeg i min ungdom. Nå kan du forklare deg min glade, fruktrike alderdom.

Ynglingen forstod Oldingens ord, og la dem på hjertet.