Det er afskyeligt at spotte over den Ulykkeliges og den Fattiges Mangel. Den, som tænker ædelt og godt, søger derimod at afhjelpe den. Kan du ikke alene udføre en god Handling, saa formaa andre Mennesker til at hjelpe dig; thi ved Fleres forenede Kræfter kan meget Godt udrettes, som vilde være umuligt for den Enkelte.
En fattig Skomagers Søn, der tilligemed endeel andre Børn gik i Skole, pleiede ofte under Læretimerne omhyggeligt at skjule sine Beenklæder med sin Kjole. En af hans Sidemænd lagde Mærke til, at han gjorde det af Undseelse over at Buxerne vare saameget itu. Dog udlo han derfor ikke Peter, saaledes hed den fattige Dreng, hvilket maaskee Mangen i hans Sted vilde have gjort; tvertimod talede han hemmelig med en Anden derom, og foreslog for ham, om ikke hele Klassen kunde skyde sammen for at lade gjøre et Par Beenklæder til deres trængende Kammerat. De øvrige af Klassen, selv de, som ikke havde Noget tilovers, vare villige dertil, 12og uden at Lærerne vidste Noget deraf, eller Peter kunde mærke det, samlede de snart saamange Penge, at de kunde kjøbe Tøi til Buxer og desuden til en Trøie. En af dem, der var af Peters Størrelse, lod tage Maal af sig i hans Sted. Da Klæderne vare færdige, fik Formanden for dem Peter til en Morgen at indfinde sig noget tidligere end sædvanligt i Skolen, hvor han overraskede ham med hans Kammeraters Foræring saameget, at Taarerne stode ham i Øinene. De andre vare ligesaa glade som han, og tilstode, at de ikke kunde have anvendt deres Penge til Noget, der vilde have forskaffet dem en større Glæde.