1

Paa Himmelen see vi Solen, Maanen og Stjernerne. — Jorden bærer Græs, Urter og Træer. — Paa Jorden leve Mennesker og Dyr. — Paa Bjergene udspringe de fleste Floder. — Guld findes i Sandet i enkelte Floder. — Jern findes hyppig i Norge og Sverige, samt i flere Lande. — Ikke alene Sommeren, men ogsaa Vinteren har sine Behageligheder. — Kongen og Betleren ere begge Mennesker og lige for Gud.

Blomsterne paa Marken glæde os ved deres skjønne Farver og behagelige Lugt. — Den blaa Kornblomst voxer blandt Kornet paa Agrene. — Træerne ere deels Løvtræer, deels Naaletræer. — De norske Bjergkjeder ere som oftest bevoxede med Skov, især Gran og Fyr. — Tørv bruges i nogle Lande som Ved til Brændsel. — Mangt et Menneske forglemmer, at han skal aflægge Regnskab for sine Handlinger.

Den, der fører et umaadeligt Liv, bliver sjelden gammel, men aldrig lykkelig. — Livet er et af de største Goder, som Gud har givet os. — Salpeter er et Slags Salt, hvoraf man forfærdiger Krudt.— 2Med Krudt kan man skyde Dyr og Mennesker, og sprænge Stene og Klipper.

En Indsøe er et Vand, der paa alle Sider er omringet af Land. — En Øe er et Stykke Land, der rundtom er omgivet af Vand. — Den største Flod i Norge er Glommen, der gaaer forbi Frederiksstad ud i Nordsøen. — Det er roesværdigt at raade og hjelpe den, der trænger til Raad og Hjelp. — Den, der ikke vil lade sig raade, kan man heller ikke hjelpe.

I Norge findes Fjeldtoppe, hvor Sneen ligger hele Aaret. — Paa Island findes et ildsprudende Bjerg, der kaldes Hekla. — Solen beskinner kun den halve Deel af Jorden, der er vendt mod den. — Af Hasselnødder og Liinfrø kan man presse Olie. — Elephanten er det største og stærkeste af alle Landdyr. — Tigeren er et glubende Rovdyr; den æder aldrig Aadsler. — Hesten er et af de nyttigste Dyr for Menneskene.

Livets Glæde bestaaer deri, at vi lægge Vind paa nyttig Virksomhed. — Mange elske Rigdom, fordi den forskaffer dem sandselige Nydelser. — Løgnen er saa fæl, at man maa føle Afsky for Løgneren. — Mange Mennesker leve saaledes, at de nedværdige sig under Dyret. — Skyerne svæve ofte saa lavt, at man paa Bjergene seer dem nede under sig. — De høie Fjeldtoppe beskinnes før af den opgaaende Sol, end Dalene.

Rigdom har styrtet mange Mennesker i Fordærvelse. — En ærlig Mand troer man paa hans Ord. — For at blive et dueligt og retskaffent Menneske maa du tidlig begynde at være flittig. — Vil man udrette Noget, da maa man ikke skye Anstrængelse. — Vor Aand og vort Legeme samler nye Kræfter, 3medens vi sove. — Den Egennyttige synes at Alting er til for hans Skyld. — Det haardhjertede Menneske bliver aldrig elsket af sine Medmennesker.

Naar Foraaret vender tilbage, blive Markerne atter grønne. — Naar man antænder et Lys, forsvinder Mørket. — Dyrene føle legemlige Smerter ligesaavel som Menneskene. — Enhver Alder har sine Sorger og sine Glæder. — Du skal agte og elske Enhver, der elsker og udøver Dyden. — Forsaavidt man begynder et Foretagende med Forsigtighed, lader Følgerne sig sædvanlig beregne. — Mennesket har Lov til at samle sig Formue, dog uden at gjøre Uret. — Har du Formue og Eiendom, da brug den til at befordre din egen og Andres Velfærd.

Naar Foraarsveiret er godt, og Sommeren afvexler med Regn og Solskin, kan man haabe en god Høst. — I mange kolde Egne af Norge fryser Kornet bort om Høsten, til Skade og Sorg for Bonden. — Omendskjøndt mangt et Menneske ønsker at blive fermt og dueligt, anvender han dog ikke altid de rette Midler dertil. — Menneskene adskille sig fra Dyrene derved, at de have Fornuft og Sprog. — Hverken Løgneren eller Tyven eller den Gjerrige erhverver sig Menneskenes Agtelse. — Jeg var ung og er bleven gammel, siger Salomo; men aldrig saae jeg den Retfærdige lide Nød.

Naar Jorden kommer imellem Solen og Maanen, da bevirker dette en Maaneformørkelse. — Solen er en Fixstjerne, Jorden en Planet og Maanen en Drabant. — Hvalfisken er et Pattedyr; den lever baade i Nord- og Sydiishavet. — Ræven er et listigt Dyr; den lever i bestandigt Fiendskab med Hunden. — Bjørnen er det stærkeste Landdyr i Norge; om Vinteren ligger den i Hie. — Ulven er det farligste Rovdyr i Norge, og er især frygtelig i 4streng Kulde og paa store Sletter. — Haren er af Naturen et meget frygtsomt Dyr; dens Kjød yder en velsmagende Spise, og dens fine Haar bruges til Hatte. — Baade Haren og Rypen skifte Farve om Vinteren; da ere de nemlig hvide og om Sommeren graae.

Strudsen er den høieste Fugl paa Jorden; den har sit Hjem i Afrika og Amerika. — Ørnen er en dristig og stærk Rovfugl; den bygger sin Rede paa høie Klipper, og røver Harer, ja undertiden Lam. — Høns, Gjæs, Ænder og Kalkuner findes almindeligen i Gaardene, baade i Byerne og paa Landet. — Lerken opholder sig helst paa Sletterne, og bygger Rede i Kornet. — Sisgenen og Maaltrosten lever i Skovene, og nærer sig af Rognebær og andre Bær. — Kolibri er den mindste af Fuglene, og findes i Amerika.

Ved de norske Kyster fanges en stor Mængde af forskjellige Slags Fisk, især Sild og Torsk. — Det største Fiskeri i Norge foregaaer i Lofoden i Nordlands Amt. — Laxen er oprindelig en Saltvandsfisk, men gaaer om Sommeren op i Elvene for der at skyde sin Rogn. — Silden udvandrer visse Tider i store Stiim fra de nordlige Have til de sydlige, og søger paa denne Reise ind især under Kysterne af Norge, hvor den fanges og strax nedsaltes for at kunne forsendes til andre Lande. — Foruden Fisk føres ogsaa Tømmer, Planker og Bord, Jern, Kobber og flere Ting fra Norge til fremmede Lande.

De Træer, som bære spiselige Frugter, kalder man Frugttræer; de andre Skovtræer. — Egetræet bruges især til Skibsbyggeri; en Art Egetræ er Korkegen, af hvis Bark man forfærdiger Korke. — Silju er en Art Piil, hvis Bark om Vaaren skiller 5sig fra Træet, saa at man af de tyndere Grene kan gjøre Fløiter, naar man trækker Grenen ud af Barken, der bliver heel tilbage. — Granen og Fyrren udsveder en feed Saft, hvoraf man tillaver Tjære, Beg og Harpix.

Potatos er et af de uundværligste Næringsmidler for Mennesker og Dyr; de bruges i Huusholdningen paa mange Maader. — De forskjellige Slags Ost, som faaes fra de norske Fjeldbygder, laves fordetmeste af Sæterpigerne, naar de om Sommeren ligge til Sæters med Kreaturene. — De mangeslags velsmagende Bær, der voxe vilde og i Overflødighed i de norske Skove, saasom: Jordbær, Tyttebær, Bringebær, Multer, Teiebær og Blaabær, kunne bruges paa mange Maader.

Hønsene kunne ikke svømme, thi de have ingen Svømmefødder; derimod ere Ænderne forsynede med saadanne. — En Stad, der er omgivet af Mure og Grave, kalder man en Fæstning. — Brevduen er en Fugl, som man afretter til at bringe Breve fra et Sted til et andet. — Det er Pligt for ethvert Menneske, der vil komme frem i Verden, at benytte sin Tid vel. — Hvo, der tænker paa sin Fiende, naar han er i Nød, vil vistnok endnu før tænke paa sin Ven, der behøver Hjelp.

Ikke enhver Fattig fortjener den Gave, man rækker ham; uddeel derfor dine Gaver med Forsigtighed. — Den dovne Discipel lærer intet; han maa tvinges til at være flittig. — Naar man er bleven voxen, erindrer man sig gjerne sine henrundne Ungdomsaar, den skjønneste Tid af vort Liv. — Vær taknemmelig mod Enhver, som gjør dig godt; den Taknemmelige viser, at han besidder et godt og ædelt Hjerte. — Den, som er nøisom og maadeholden, kan leve lykkelig og tilfreds under alle Livets 6Omvexlinger. — Gudsfrygt forenet med Nøisomhed er en stor Vinding.

Ligesom Gift skader Legemet og forstyrrer dets Sundhed, saaledes svækker Uvidenhed og Vildfarelse Aandens Kraft. — Døden er det sidste Onde, Mennesket har at gjennemgaae; det er imidlertid kun Legemet, som døer; Sjelen gaaer tilbage til Gud, som gav den. — Gaa aldrig paa uret Vei, saa kan du gjøre sikker Regning paa Guds Bistand og Menneskenes Hjelp i Nøden.

1

På himmelen ser vi solen, månen og stjernene. — Jorden bærer gress, urter og trær. — På jorden leve mennesker og dyr. — På Bjergene udspringe de fleste Floder. — Gull finnes i Sandet i enkelte Floder. — Jern finnes hyppig i Norge og Sverige, samt i flere land. — Ikke alene sommeren, men også vinteren har sine Behageligheder. — Kongen og betleren er begge mennesker og like for Gud.

Blomstene på marken glede oss ved deres skjønne farger og behagelige lukt. — Den blå kornblomst vokser blant kornet på Agrene. — Trærne er dels løvtrær, dels nåletrær. — De norske Bjergkjeder er som oftest bevokste med skog, især Gran og fyr. — Torv brukes i noen land som Ved til brensel. — Mangt et menneske forglemmer, at han skal avlegge regnskap for sine handlinger.

Den, der fører et umåtelig Liv, blir sjelden gammel, men aldri lykkelig. — Livet er et av de største goder, som Gud har gitt oss. — Salpeter er et Slags salt, hvorav man forfærdiger krutt.— 2Med krutt kan man skyde dyr og mennesker, og sprenge Steiner og klipper.

En innsjø er et vann, der på alle sider er omringet av land. — En øy er et stykke land, der rundt om er omgivet av vann. — Den største Flod i Norge er Glommen, der går forbi Frederiksstad ut i Nordsjøen. — Det er roesværdigt å råde og hjelpe den, der trenger til råd og hjelp. — Den, der ikke vil la seg råde, kan man heller ikke hjelpe.

I Norge finnes fjelltopper, hvor Sneen ligger hele året. — På Island finnes et ildsprutende Bjerg, der kalles Hekla. — Solen beskinner kun den halve del av jorden, der er vendt mot den. — Av Hasselnødder og linfrø kan man presse olje. — Elefanten er det største og sterkeste av alle landdyr. — Tigeren er et glupende rovdyr; den eter aldri åtsler. — Hesten er et av de nyttigste dyr for menneskene.

Livets glede består deri, at vi legger vind på nyttig virksomhet. — Mange elske rikdom, fordi den forskaffer dem sanselige nytelser. — Løgnen er så fæl, at man må føle avsky for løgneren. — Mange mennesker leve således, at de nedværdige seg under dyret. — Skyene svæve ofte så lavt, at man på Bjergene ser dem nede under seg. — De høye fjelltopper beskinnes før av den oppgående sol, enn dalene.

Rikdom har styrtet mange mennesker i fordervelse. — En ærlig mann tror man på hans ord. — For å bli et dugelig og rettskaffent menneske må du tidlig begynne å være flittig. — Vil man utrette Noget, da må man ikke sky anstrengelse. — Vår ånd og vårt legeme samler nye krefter, 3mens vi sover. — Den Egennyttige synes at Alting er til for hans skyld. — Det hårdhjertede menneske blir aldri elsket av sine medmennesker.

Når foråret vender tilbake, bli markene atter grønne. — Når man antenner et lys, forsvinner mørket. — Dyrene føle legemlige smerter ligesaavel som menneskene. — Enhver alder har sine sorger og sine gleder. — Du skal akte og elske Enhver, der elsker og utøver dyden. — For så vidt man begynner et foretagende med forsiktighet, lader Følgerne seg sedvanlig beregne. — Mennesket har lov til å samle seg formue, dog uten å gjøre Uret. — Har du formue og eiendom, da bruk den til å befordre din egen og Andres Velfærd.

Når Foraarsveiret er godt, og sommeren avveksler med Regn og solskinn, kan man håpe en god høst. — I mange kalde Egne av Norge fryser kornet bort om høsten, til skade og sorg for bonden. — Omendskjøndt mangt et menneske ønsker å bli fermt og dugelig, anvender han dog ikke alltid de rette midler dertil. — Menneskene adskille seg fra dyrene derved, at de har fornuft og språk. — Hverken løgneren eller tyven eller den Gjerrige erverver seg Menneskenes aktelse. — Jeg var ung og er blitt gammel, sier Salomo; men aldri så jeg den Retfærdige lide nød.

Når jorden kommer imellom solen og månen, da bevirker dette en måneformørkelse. — Solen er en fiksstjerne, jorden en planet og månen en drabant. — Hvalfisken er et pattedyr; den lever både i Nord- og Sydiishavet. — Ræven er et listigt dyr; den lever i bestandig fiendskap med hunden. — Bjørnen er det sterkeste landdyr i Norge; om vinteren ligger den i Hie. — Ulven er det farligste rovdyr i Norge, og er især fryktelig i 4streng kulde og på store sletter. — Haren er av naturen et meget fryktsomt dyr; dens kjøtt yter en velsmakende spise, og dens fine hår brukes til hatter. — Både haren og Rypen skifte farge om vinteren; da er de nemlig hvite og om sommeren gråe.

Strutsen er den høyeste fugl på jorden; den har sitt hjem i Afrika og Amerika. — Ørnen er en dristig og sterk rovfugl; den bygger sin rede på høye klipper, og røver harer, ja undertiden lam. — Høns, gjess, ender og kalkuner finnes almindeligen i gårdene, både i byene og på landet. — Lerken opholder seg helst på slettene, og bygger rede i kornet. — Sisgenen og måltrosten lever i skogene, og nærer seg av rognebær og andre bær. — Kolibri er den minste av fuglene, og finnes i Amerika.

Ved de norske Kyster fanges en stor mengde av forskjellige Slags fisk, især sild og torsk. — Det største Fiskeri i Norge foregaaer i Lofoden i Nordlands Amt. — Laksen er opprinnelig en saltvannsfisk, men går om sommeren opp i elvene for der at skyde sin rogn. — Silden utvandrer visse tider i store stim fra de nordlige Have til de sydlige, og søker på denne reise inn især under kystene av Norge, hvor den fanges og straks nedsaltes for å kunne forsendes til andre land. — Foruten fisk føres også tømmer, planker og bord, Jern, kobber og flere ting fra Norge til fremmede land.

De trær, som bære spiselige frukter, kaller man frukttrær; de andre skogtrær. — Eiketreet brukes især til skipsbyggeri; en art eiketre er Korkegen, av hvis bark man forfærdiger Korke. — Silju er en art pil, hvis bark om våren skiller 5seg fra treet, så at man av de tynnere grener kan gjøre fløyter, når man trekker grenen ut av barken, der blir hel tilbake. — Granen og Fyrren udsveder en fet saft, hvorav man tillaver tjære, bek og harpiks.

Potatos er et av de uundværligste næringsmidler for mennesker og dyr; de brukes i husholdningen på mange måter. — De forskjellige Slags ost, som fås fra de norske fjellbygder, laves for det meste av seterpikene, når de om sommeren ligge til seters med Kreaturene. — De mangeslags velsmakende bær, der vokse ville og i overflødighet i de norske skoger, saasom: Jordbær, tyttebær, bringebær, multer, teiebær og blåbær, kunne brukes på mange måter.

Hønsene kunne ikke svømme, thi de har ingen svømmeføtter; derimot er endene forsynede med sådanne. — En stad, der er omgivet av murer og Grave, kaller man en festning. — Brevduen er en fugl, som man afretter til å bringe brev fra et sted til et annet. — Det er plikt for ethvert menneske, der vil komme frem i verden, å benytte sin tid vel. — Hvo, der tenker på sin fiende, når han er i nød, vil vistnok ennå før tenke på sin venn, der behøver hjelp.

Ikke enhver Fattig fortjener den gave, man rekker ham; utdel derfor dine gaver med forsiktighet. — Den dovne disippel lærer intet; han må tvinges til å være flittig. — Når man er blitt voksen, erindrer man seg gjerne sine henrundne ungdomsår, den skjønneste tid av vårt liv. — Vær taknemmelig mot Enhver, som gjør deg godt; den Taknemmelige viser, at han besitter et godt og edelt hjerte. — Den, som er nøysom og måteholden, kan leve lykkelig og tilfreds under alle Livets 6Omvexlinger. — Gudsfrykt forenet med nøysomhet er en stor vinning.

Likesom gift skader Legemet og forstyrrer dets sunnhet, således svekker uvitenhet og villfarelse åndens kraft. — Døden er det siste Onde, mennesket har å gjennomgå; det er imidlertid kun Legemet, som dør; Sjelen går tilbake til Gud, som ga den. — Gå aldri på uret vei, så kan du gjøre sikker regning på Guds bistand og Menneskenes hjelp i nøden.