Paa Himmelen see vi Solen, Maanen og Stjernerne. — Jorden bærer Græs, Urter og Træer. — Paa Jorden leve Mennesker og Dyr. — Paa Bjergene udspringe de fleste Floder. — Guld findes i Sandet i enkelte Floder. — Jern findes hyppig i Norge og Sverige, samt i flere Lande. — Ikke alene Sommeren, men ogsaa Vinteren har sine Behageligheder. — Kongen og Betleren ere begge Mennesker og lige for Gud.
Blomsterne paa Marken glæde os ved deres skjønne Farver og behagelige Lugt. — Den blaa Kornblomst voxer blandt Kornet paa Agrene. — Træerne ere deels Løvtræer, deels Naaletræer. — De norske Bjergkjeder ere som oftest bevoxede med Skov, især Gran og Fyr. — Tørv bruges i nogle Lande som Ved til Brændsel. — Mangt et Menneske forglemmer, at han skal aflægge Regnskab for sine Handlinger.
Den, der fører et umaadeligt Liv, bliver sjelden gammel, men aldrig lykkelig. — Livet er et af de største Goder, som Gud har givet os. — Salpeter er et Slags Salt, hvoraf man forfærdiger Krudt.— 2Med Krudt kan man skyde Dyr og Mennesker, og sprænge Stene og Klipper.
En Indsøe er et Vand, der paa alle Sider er omringet af Land. — En Øe er et Stykke Land, der rundtom er omgivet af Vand. — Den største Flod i Norge er Glommen, der gaaer forbi Frederiksstad ud i Nordsøen. — Det er roesværdigt at raade og hjelpe den, der trænger til Raad og Hjelp. — Den, der ikke vil lade sig raade, kan man heller ikke hjelpe.
I Norge findes Fjeldtoppe, hvor Sneen ligger hele Aaret. — Paa Island findes et ildsprudende Bjerg, der kaldes Hekla. — Solen beskinner kun den halve Deel af Jorden, der er vendt mod den. — Af Hasselnødder og Liinfrø kan man presse Olie. — Elephanten er det største og stærkeste af alle Landdyr. — Tigeren er et glubende Rovdyr; den æder aldrig Aadsler. — Hesten er et af de nyttigste Dyr for Menneskene.
Livets Glæde bestaaer deri, at vi lægge Vind paa nyttig Virksomhed. — Mange elske Rigdom, fordi den forskaffer dem sandselige Nydelser. — Løgnen er saa fæl, at man maa føle Afsky for Løgneren. — Mange Mennesker leve saaledes, at de nedværdige sig under Dyret. — Skyerne svæve ofte saa lavt, at man paa Bjergene seer dem nede under sig. — De høie Fjeldtoppe beskinnes før af den opgaaende Sol, end Dalene.
Rigdom har styrtet mange Mennesker i Fordærvelse. — En ærlig Mand troer man paa hans Ord. — For at blive et dueligt og retskaffent Menneske maa du tidlig begynde at være flittig. — Vil man udrette Noget, da maa man ikke skye Anstrængelse. — Vor Aand og vort Legeme samler nye Kræfter, 3medens vi sove. — Den Egennyttige synes at Alting er til for hans Skyld. — Det haardhjertede Menneske bliver aldrig elsket af sine Medmennesker.
Naar Foraaret vender tilbage, blive Markerne atter grønne. — Naar man antænder et Lys, forsvinder Mørket. — Dyrene føle legemlige Smerter ligesaavel som Menneskene. — Enhver Alder har sine Sorger og sine Glæder. — Du skal agte og elske Enhver, der elsker og udøver Dyden. — Forsaavidt man begynder et Foretagende med Forsigtighed, lader Følgerne sig sædvanlig beregne. — Mennesket har Lov til at samle sig Formue, dog uden at gjøre Uret. — Har du Formue og Eiendom, da brug den til at befordre din egen og Andres Velfærd.
Naar Foraarsveiret er godt, og Sommeren afvexler med Regn og Solskin, kan man haabe en god Høst. — I mange kolde Egne af Norge fryser Kornet bort om Høsten, til Skade og Sorg for Bonden. — Omendskjøndt mangt et Menneske ønsker at blive fermt og dueligt, anvender han dog ikke altid de rette Midler dertil. — Menneskene adskille sig fra Dyrene derved, at de have Fornuft og Sprog. — Hverken Løgneren eller Tyven eller den Gjerrige erhverver sig Menneskenes Agtelse. — Jeg var ung og er bleven gammel, siger Salomo; men aldrig saae jeg den Retfærdige lide Nød.
Naar Jorden kommer imellem Solen og Maanen, da bevirker dette en Maaneformørkelse. — Solen er en Fixstjerne, Jorden en Planet og Maanen en Drabant. — Hvalfisken er et Pattedyr; den lever baade i Nord- og Sydiishavet. — Ræven er et listigt Dyr; den lever i bestandigt Fiendskab med Hunden. — Bjørnen er det stærkeste Landdyr i Norge; om Vinteren ligger den i Hie. — Ulven er det farligste Rovdyr i Norge, og er især frygtelig i 4streng Kulde og paa store Sletter. — Haren er af Naturen et meget frygtsomt Dyr; dens Kjød yder en velsmagende Spise, og dens fine Haar bruges til Hatte. — Baade Haren og Rypen skifte Farve om Vinteren; da ere de nemlig hvide og om Sommeren graae.
Strudsen er den høieste Fugl paa Jorden; den har sit Hjem i Afrika og Amerika. — Ørnen er en dristig og stærk Rovfugl; den bygger sin Rede paa høie Klipper, og røver Harer, ja undertiden Lam. — Høns, Gjæs, Ænder og Kalkuner findes almindeligen i Gaardene, baade i Byerne og paa Landet. — Lerken opholder sig helst paa Sletterne, og bygger Rede i Kornet. — Sisgenen og Maaltrosten lever i Skovene, og nærer sig af Rognebær og andre Bær. — Kolibri er den mindste af Fuglene, og findes i Amerika.
Ved de norske Kyster fanges en stor Mængde af forskjellige Slags Fisk, især Sild og Torsk. — Det største Fiskeri i Norge foregaaer i Lofoden i Nordlands Amt. — Laxen er oprindelig en Saltvandsfisk, men gaaer om Sommeren op i Elvene for der at skyde sin Rogn. — Silden udvandrer visse Tider i store Stiim fra de nordlige Have til de sydlige, og søger paa denne Reise ind især under Kysterne af Norge, hvor den fanges og strax nedsaltes for at kunne forsendes til andre Lande. — Foruden Fisk føres ogsaa Tømmer, Planker og Bord, Jern, Kobber og flere Ting fra Norge til fremmede Lande.
De Træer, som bære spiselige Frugter, kalder man Frugttræer; de andre Skovtræer. — Egetræet bruges især til Skibsbyggeri; en Art Egetræ er Korkegen, af hvis Bark man forfærdiger Korke. — Silju er en Art Piil, hvis Bark om Vaaren skiller 5sig fra Træet, saa at man af de tyndere Grene kan gjøre Fløiter, naar man trækker Grenen ud af Barken, der bliver heel tilbage. — Granen og Fyrren udsveder en feed Saft, hvoraf man tillaver Tjære, Beg og Harpix.
Potatos er et af de uundværligste Næringsmidler for Mennesker og Dyr; de bruges i Huusholdningen paa mange Maader. — De forskjellige Slags Ost, som faaes fra de norske Fjeldbygder, laves fordetmeste af Sæterpigerne, naar de om Sommeren ligge til Sæters med Kreaturene. — De mangeslags velsmagende Bær, der voxe vilde og i Overflødighed i de norske Skove, saasom: Jordbær, Tyttebær, Bringebær, Multer, Teiebær og Blaabær, kunne bruges paa mange Maader.
Hønsene kunne ikke svømme, thi de have ingen Svømmefødder; derimod ere Ænderne forsynede med saadanne. — En Stad, der er omgivet af Mure og Grave, kalder man en Fæstning. — Brevduen er en Fugl, som man afretter til at bringe Breve fra et Sted til et andet. — Det er Pligt for ethvert Menneske, der vil komme frem i Verden, at benytte sin Tid vel. — Hvo, der tænker paa sin Fiende, naar han er i Nød, vil vistnok endnu før tænke paa sin Ven, der behøver Hjelp.
Ikke enhver Fattig fortjener den Gave, man rækker ham; uddeel derfor dine Gaver med Forsigtighed. — Den dovne Discipel lærer intet; han maa tvinges til at være flittig. — Naar man er bleven voxen, erindrer man sig gjerne sine henrundne Ungdomsaar, den skjønneste Tid af vort Liv. — Vær taknemmelig mod Enhver, som gjør dig godt; den Taknemmelige viser, at han besidder et godt og ædelt Hjerte. — Den, som er nøisom og maadeholden, kan leve lykkelig og tilfreds under alle Livets 6Omvexlinger. — Gudsfrygt forenet med Nøisomhed er en stor Vinding.
Ligesom Gift skader Legemet og forstyrrer dets Sundhed, saaledes svækker Uvidenhed og Vildfarelse Aandens Kraft. — Døden er det sidste Onde, Mennesket har at gjennemgaae; det er imidlertid kun Legemet, som døer; Sjelen gaaer tilbage til Gud, som gav den. — Gaa aldrig paa uret Vei, saa kan du gjøre sikker Regning paa Guds Bistand og Menneskenes Hjelp i Nøden.