·

Ved at udgive denne lille Bog er det tillige mit Ønske at give de Lærere, i hvis Skoler den maatte indføres, et kort Begreb om den Maade, hvorpaa jeg troer den hensigtsmæssigst kunde bruges ved Underviisningen.

En Bog som denne, der til Læsestof har optaget Gjenstande sigtende saavel til Aandens almindelige Dannelse som til at bibringe almeennyttige Kundskaber, har følgelig et dobbelt Formaal: den kan tjene baade som Læsebog og som Lærebog. Som Læsebog slutter den sig til Stavelærerforeningens i forrige Aar udgivne Abcde, og forudsætter at denne er nøie indøvet saavel med Hensyn til Stavning som Reenlæsning, (der meget vel kan forenes med alle Staveøvelserne), førend der begyndes paa Læsebogen. Brugen af denne, saavelsom og Brugen af Abcden, forudsætter, at ethvert, eller idetmindste hver andet Barn er forsynet med et Exemplar, saa at ingen anden Bog benyttes i Læsetimen. Herved opnaaes det Gode, at alle Børn i Klassen ere sysselsatte med een og samme Gjenstand, eet Barn læser høit af Gangen, de øvrige høre til, og ere opmærksomme paa den Læsende og paa Lærerens Rettelser og Forklaring. Er dette end ikke altid muligt især i Omgangsskolerne, hvor der paa engang haves baade Ældre og Yngre, baade Reenlæsere og Abcbørn, saa dele Læreren dem i 2 Afdelinger, og lade 1 Afdeling skrive, idet han selv eller en af de ældste og dygtigste Elever af og til seer til den, medens han læser med den anden Afdeling, og omvendt. Har han paa denne Maade ordnet Læsetimerne, maa han først stræbe at bringe Børnene til at læse færdigt, d. e. flydende. For at opnaae dette, maa han paasee at ethvert Bogstav, enhver Stavelse, hvert Ord strax fra Begyndelsen udtales reent og klart, med høi og tydelig Stemme, samt at der læses langsomt. Derfor forelæse han undertiden selv, for at vise Børnene hvorledes de med Hensyn til Ovenstaaende skulle læse. Da Færdighed er det første, Børnene skulle opnaae, bliver det bedst, at han paa denne Maade gjennemgaaer hele Bogen, uden fordetførste at indlade sig paa mere, end de allernødvendigste Forklaringer af Indholdet, og gjemme dette til den Tid, da Børnene læse saavidt færdigt, at man kan begynde at anføre dem til at læse godt, d. e. med Eftertanke og det rette Udtryk. Dette, Læsningens andet Trin, fordrer nemlig Bekjendtskab til Læsestoffets Indhold, hvilket Børnene endnu ikke have faaet, da de nemlig antages kun at have sysselsat sig med Ordenes Udtale uden at agte paa deres Betydning. Nu indtræder da den Tid, da L. kan gjøre dem opmærksomme paa hvad de læse, og hertil betjene han sig ·af den kateketiske Læreform, idet han samtaler med B. over det Læste. Her vogte han sig dog for at ville give dem Alt paa engang: første Gang han paa denne Maade gjennemgaaer Bogen, tage han blot det Vigtigste og meest Iøinefaldende; anden Gang gaa han dybere, o. s. v. Gavnligheden af denne Fremgangsmaade vil især vise sig ved Udenadslæsningen, thi ere B. vante til at læse med Eftertanke, da vil hiin kun koste dem den halve Umag, eftersom Forstanden nu kommer Hukommelsen til Hjelp. L. holde B. fremdeles til at læse med den rigtige Tone, der nærmer sig mere og mere til Taletonen, forelæse dem, og gjøre dem opmærksomme paa Sætningernes Forhold til hverandre. Paa begge Trin af Læsningen benytte han sig idelig af Udenadstavning, hvormed han kan sysselsætte alle Afdelinger paa engang. Bs. Interesse herfor vedligeholdes og deres Aandsudvikling og Talefærdighed befordres, naar L. bringer Afvexling i denne Øvelse; f. Ex. snart lade han et Barn opgive sin Sidemand et Ord, som denne eftersiger, afdeler i Stavelser og derpaa staver; dette fortsættes hele Rækken igjennem. En anden Gang opgive han selv Ordet, og hvert Barn nævner sit Bogstav deraf, o. s. v. Af og til give han en liden Forklaring over et eller andet Ord.

Som Lærebog bibringer nærværende Bog en heel Deel moralske Begreber og almeennyttige Kundskaber; hine indeholdes i Fortællingerne, Parablerne og Fablerne, disse i Naturbetragtningerne samt i fjerde og femte Afdeling. Den sidstes Overskrivt har jeg efter nøiere Overveielse forandret til ”Mærkværdige Natursyn”, hvilket omfatter mere. Behandlingen af Lærebogen bliver den samme som af Læsebogen paa Læsningens andet Trin; kun maa L. ikke lade sig nøie med bestandig blot at give Forklaring over det Læste, men han maa ogsaa, dog i Forhold til Bs. Fremgang, udvide og formere Læsestoffet ved egne Tilsætninger, kort, under hele Behandlingen af denne Materie have for Øie, at B. i Skolen bør erholde en tydelig Kundskab om Naturen, dens Virkninger og Forhold til Skaberen, hvorved Overtroen kraftigst modvirkes og tilsidst udryddes.

Ved at slutte disse Bemærkninger over Bogens Brug, hvis Korthed det knappe Rum maa undskylde, staaer endnu tilbage at tale lidt om Bogen selv. Jeg har udarbeidet den med den mig muligste Flid og Omhu, og benyttet saavel de bedste Materialier som Forgængeres Arbeider og de Erfaringer, jeg i Skolelivet har samlet mig. At der alligevel vil findes Mangler ved Bogen, er Ingen villigere end jeg selv til at indrømme, og jeg ønsker derfor ret inderlig, at indsigtsfulde Skolemænd ville underkaste den deres Bedømmelse, som, fremsat paa en human Maade, samvittighedsfuldt skal vorde benyttet, hvis Bogen skulde blive trykt igjen. Maatte den blot ansees nogenlunde værdig til at udfylde den Plads, den ønsker at indtage, indtil den afløses af en bedre, da er min Hensigt med dens Udgivelse fuldkommen opnaaet.

Christiania den 2den October 1836.

Forfatteren.

·

Ved å utgi denne lille bok er det tillike mitt ønske å gi de lærere, i hvis skoler den måtte innføres, et kort begrep om den måte, hvorpå jeg tror den hensigtsmæssigst kunne brukes ved undervisningen.

En bok som denne, der til lesestoff har optaget gjenstander siktende såvel til åndens alminnelige dannelse som til å bibringe allmennyttige kunnskaper, har følgelig et dobbelt formål: den kan tjene både som lesebok og som lærebok. Som lesebok slutter den seg til Stavelærerforeningens i forrige år utgitte Abcde, og forutsetter at denne er nøye innøvet såvel med hensyn til Stavning som renlesning, (der meget vel kan forenes med alle staveøvelsene), før der begynnes på leseboken. Bruken av denne, saavelsom og bruken av Abcden, forutsetter, at ethvert, eller idetmindste hver annet barn er forsynet med et eksemplar, så at ingen annen bok benyttes i lesetimen. Herved oppnås det gode, at alle barn i klassen er sysselsatte med een og samme gjenstand, ett barn leser høyt av gangen, de øvrige høre til, og er oppmerksomme på den Læsende og på Lærerens rettelser og forklaring. Er dette enn ikke alltid mulig især i omgangsskolene, hvor der på engang haves både Ældre og Yngre, både renlesere og Abcbørn, så dele læreren dem i 2 avdelinger, og lade 1 avdeling skrive, idet han selv eller en av de eldste og dyktigste elever av og til ser til den, mens han leser med den annen avdeling, og omvendt. Har han på denne måte ordnet lesetimene, må han først strebe å bringe barna til å lese ferdig, d. e. flytende. For å oppnå dette, må han påse at ethvert bokstav, enhver stavelse, hvert ord straks fra begynnelsen uttales rent og klart, med høy og tydelig stemme, samt at der leses langsomt. Derfor forelese han undertiden selv, for å vise barna hvorledes de med hensyn til Ovenstaaende skulle lese. Da ferdighet er det første, barna skulle oppnå, blir det best, at han på denne måte gjennomgår hele boken, uten for det første å innlate seg på mer, enn de allernødvendigste forklaringer av innholdet, og gjemme dette til den tid, da barna lese såvidt ferdig, at man kan begynne å anføre dem til å lese godt, d. e. med ettertanke og det rette uttrykk. Dette, lesningens annet Trin, fordrer nemlig bekjentskap til lesestoffets innhold, hvilket barna ennå ikke have fått, da de nemlig antas kun å ha sysselsatt seg med Ordenes uttale uten å akte på deres betydning. Nå inntrer da den tid, da L. kan gjøre dem oppmerksomme på hva de leser, og hertil betjene han seg ·av den kateketiske Læreform, idet han samtaler med B. over det Læste. Her vokte han seg dog for å ville gi dem alt på engang: første gang han på denne måte gjennomgår boken, ta han blot det Vigtigste og mest Iøinefaldende; annen gang gå han dypere, o. s. v. Gavnligheden av denne fremgangsmåte vil især vise seg ved utenatslesningen, thi er B. vante til å lese med ettertanke, da vil hin kun koste dem den halve umak, ettersom forstanden nå kommer hukommelsen til hjelp. L. holde B. fremdeles til å lese med den riktige Tone, der nærmer seg mer og mer til Taletonen, forelese dem, og gjøre dem oppmerksomme på setningenes forhold til hverandre. På begge Trin av lesningen benytte han seg idelig av Udenadstavning, hvormed han kan sysselsette alle avdelinger på engang. Bs. Interesse herfor vedlikeholdes og deres åndsutvikling og taleferdighet befordres, når L. bringer avveksling i denne øvelse; f. Ex. snart lade han et barn oppgi sin sidemann et ord, som denne eftersiger, avdeler i stavelser og derpå staver; dette fortsettes hele rekken igjennom. En annen gang oppgi han selv ordet, og hvert barn nevner sitt bokstav derav, o. s. v. Av og til gi han en liten forklaring over et eller annet ord.

Som lærebok bibringer nærværende bok en hel del moralske begreper og allmennyttige kunnskaper; hine inneholdes i fortellingene, parablene og fablene, disse i naturbetraktningene samt i fjerde og femte avdeling. Den sidstes overskrift har jeg etter nøyere overveielse forandret til ”Mærkværdige Natursyn”, hvilket omfatter mer. Behandlingen av læreboken blir den samme som av leseboken på lesningens annet Trin; kun må L. ikke lade seg nøye med bestandig blot å gi forklaring over det Læste, men han må også, dog i forhold til Bs. Fremgang, utvide og formere lesestoffet ved egne tilsetninger, kort, under hele behandlingen av denne materie have for Øye, at B. i skolen bør erholde en tydelig kunnskap om naturen, dens virkninger og forhold til skaperen, hvorved overtroen kraftigst motvirkes og til sist utryddes.

Ved å slutte disse bemerkninger over bokens Brug, hvis korthet det knappe rom må unnskylde, står ennå tilbake å tale litt om boken selv. Jeg har utarbeidet den med den meg muligste flid og omhu, og benyttet såvel de beste materialer som forgjengeres arbeider og de erfaringer, jeg i Skolelivet har samlet meg. At der allikevel vil finnes mangler ved boken, er Ingen villigere enn jeg selv til å innrømme, og jeg ønsker derfor rett inderlig, at innsiktsfulle skolemenn ville underkaste den deres bedømmelse, som, fremsatt på en human måte, samvittighetsfullt skal vorde benyttet, hvis boken skulle bli trykt igjen. Måtte den blot anses noenlunde verdig til å utfylle den plass, den ønsker å innta, inntil den avløses av en bedre, da er min hensikt med dens utgivelse fullkommen oppnådd.

Christiania den 2den oktober 1836.

Forfatteren.