(Fra omtrent 1600; trykt Aar 1633).
Oc var Kongen mest kiend i Striden, for den forgylte Hielm gaff it Skin fra sig mod Solen, huorfore der bleff oc mest vabneburd mod Kongen. Vdi den anden Hær fremginge udi lige maade haardeligen Evind Skreja oc Alff Askmand, oc hugge ned for fod. Oc der de saae huor Kongen gick i Striden, oc kiende hannem ved hans forgylte Hielm, giorde de sig Vej met deris Suerde igienem Hærren, at de kunde komme til Kongen. Der Evind Findsøn det saa, tog hand en Hætte, oc drog den ofuer Kongens Hielm. Da 317raabte Evind Skreja højt oc sagde: Skiuler nu Nordmanna Konning sig, eller er hand falden, eller flydde hand aff Striden, thi nu er den forgylte Hielm blefuen borte, oc Evind oc hand oc hans Broder Alff ginge hart fram, oc hugge paa baade Hender, oc skrege, oc lode som galne eller vilde mend. Kong Hagen sagde til Evind, holt fram som du stefner, om du vilt finde Nordmanna Konning. Da vilde Torjolff gaa mod Evind, men Kongen sagde, mig vilde hand finde, sielff vil jeg oc møde hannem. Da kom Evind hasteligen, oc hug til Kongen, men Torjolff skiød sin Skiold der imod, saa hart, at Evind rafuede der ved, oc hugget feilede hannem, oc Kongen greb sit Suerd Quærnbider i baade Hender, oc hug til Evind, oc kløfuede hans Hielm og Hofuet ned i Hærderne, oc Torjolff dræbte strax Evinds Broder Alff Askmand.