Jaggernaut er de hinduiske Østindianers forfærdeligste Afgud. Paa en uhyre Vogn sættes Afgudsbilledet, 287og saa slæbes det afsted gjennem den mylrende Folkemasse, og enhver er glad ved at kunne komme til at trække i et af Tougene. Det holdes ogsaa for en priselig Gjerning, der forvisser om Saligheden, at kaste sig under Hjulene, for at sønderknuses. Dette synes os nu pur Galskab, og dog have vi en Jaggernaut, der kræver endnu flere Offere end hin, og som er omgiven med endnu flere tusinde vanvittigt Jublende, og denne de Kristnes Jaggernaut er — Brændevinsflasken. Ingen Afgud paa Jorden har flere og ivrigere Dyrkere. Mangfoldige Mennesker have dandset om hans Alter, og mange forlade det ikke mere, før de tumle sig og knuses, før Ære, Sundhed, Velfærd og huslig Lykke tilintetgjøres, og den sidste Sjelskraft radbrækkes paa det Ynkeligste.

En engelsk Kunstner har fremstillet Fylderiet og dets Følger paa en Tavle saaledes: det viser sig i Jaggernauts fæle Skikkelse, ført af en umaadelig Skare Elendige gjennem en Egn, som bedækkes af en skummel Taage, overalt hvor Toget er gaaet frem, og gjennem denne skimtes Galger med Hængte i, afbrændte Huse og mange andre Tegn paa Forbrydelser og Elendighed. Den Egn af Landet derimod, hvor Fylderiet endnu er ubekjendt, viser sig rig, yndig og solbeskinnet. Og mon ikke hos os Forholdene ere temmelig lige? Har vi ikke Galger, saa have vi Selvmordernes Træer og Stolper, Dolhusets Sprinkler, Ligfærd, forfaldne Hytter, Betlernes Nøgenhed og Slavens Lænker. Man skal saaledes ikke kunne klage over, at vor Jaggernaut ikke lønner sine Dyrkere eller ikke efterlader sig Mærker. Men ned med den knusende Afgud! ned med Flaskens Herredømme! Den har regjeret og er bleven dyrket længe nok og har knust Offre nok. Jaggernaut siges dog at gaa mer og mer af Mode imellem Hinduerne; lad det ogsaa blive Tilfældet mellem de Kristne!

Jaggernaut er de hinduiske Østindianers forfærdeligste avgud. På en uhyre vogn settes avgudsbildet, 287og så slepes det av sted gjennom den mylrende folkemasse, og enhver er glad ved å kunne komme til å trekke i et av tauene. Det holdes også for en priselig gjerning, der forvisser om saligheten, å kaste seg under hjulene, for at sønderknuses. Dette synes oss nå pur galskap, og dog har vi en Jaggernaut, der krever enda flere ofre enn hin, og som er omgitt med enda flere tusen vanvittigt Jublende, og denne de Kristnes Jaggernaut er — brennevinsflasken. Ingen avgud på jorden har flere og ivrigere dyrkere. Mangfoldige mennesker have danset om hans alter, og mange forlate det ikke mer, før de tumle seg og knuses, før ære, sunnhet, velferd og huslig lykke tilintetgjøres, og den siste sjelskraft radbrekkes på det Ynkeligste.

En engelsk kunstner har fremstilt fylleriet og dets følger på en tavle således: det viser seg i Jaggernauts fæle skikkelse, ført av en umåtelig Skare Elendige gjennom en Egn, som bedekkes av en skummel tåke, overalt hvor toget er gått frem, og gjennom denne skimtes galger med Hængte i, avbrente hus og mange andre tegn på forbrytelser og elendighet. Den Egn av landet derimot, hvor fylleriet ennå er ubekjendt, viser seg rik, yndig og solbeskinnet. Og mon ikke hos oss forholdene er temmelig like? Har vi ikke galger, så har vi Selvmordernes trær og stolper, Dolhusets sprinkler, likferd, forfalne hytter, Betlernes nakenhet og Slavens lenker. Man skal således ikke kunne klage over, at vår Jaggernaut ikke lønner sine dyrkere eller ikke etterlater seg merker. Men ned med den knusende avgud! ned med Flaskens herredømme! Den har regjert og er blitt dyrket lenge nok og har knust ofre nok. Jaggernaut siges dog å gå mer og mer av mote imellom hinduene; la det også bli tilfellet mellom de kristne!