240. Julesang.
Velkommen igjen, Guds Engle smaa,Fra høie HimmelsaleMed deilige Solskins-Klæder paa,I Sorgens Skyggedale!Trods klingrende Frost, godt Aar I spaaFor Fugl og Sæd i Dvale.
Vel mødt, under Sky, paa Kirkesti,Paa Sne, ved Midnatstide!Udbære vor Jul ei nænner I,Derpaa tør vi vel lide;O, ganger dog ei vor Dør forbi,Os volder ei den Kvide!
274Vor Hytte er lav, og saa vor Dør,Kun Armod er derinde,Men gjæstet I har en Hytte før,Det drages vi til Minde;Er Kruset af Ler, og Kagen tør,Deri sig Engle finde!
Med venlige Øine himmelblaa,I Vugger og i Senge,Vi Puslinger har i hver en Vraa,Som Blomster gro i Enge;O, synger for dem, som Lærker slaa,Som hørt de har ei længe!
Saa drømme de sødt om Betlehem,Og, er det end forblommet,De drømme dog sandt om Barnets Hjem,Som laa i Krybberummet;De drømme: de lege Jul med dem,Hvis Sang de har fornummet!
Da vaagne de mildt i MorgengryOg tælle mer ei Timer;Da høre vi Salmen, som paanySig ret med Hjertet rimer,Da klinger det sødt i høien Sky,Naar Juleklokken kimer!
Da vandre Guds Engle op og nedPaa Salmens Tonestige;Da byder vor Herre selv Guds FredTil dem, den efterhige;Da aabner sig Himlens Borgeled,Da kommer ret Guds Rige!
O, maatte vi kun den Glæde se,Før vore Øine lukkes,Da skal, som en Barnemoders Ve,Vor Smerte sødt bortvugges!Vor Fader i Himlen, lad det ske!Lad Julesorgen slukkes!
240. Julesang.
Velkommen igjen, Guds Engle små,Fra høye HimmelsaleMed deilige Solskins-klær på,I Sorgens Skyggedale!Trass klingrende Frost, godt år dere spårFor fugl og sæd i dvale.
Vel møtt, under sky, på Kirkesti,På Sne, ved Midnatstide!Udbære vår jul ei nenner dere,Derpå tør vi vel lide;O, ganger dog ei vår dør forbi,Os volder ei den Kvide!
274Vår hytte er lav, og så vår dør,Kun armod er derinne,Men gjestet dere har en hytte før,Det drages vi til Minde;Er kruset av Ler, og kaken tør,Deri seg engler finne!
Med vennlige øyne himmelblå,I vugger og i senger,Vi puslinger har i hver en vrå,Som Blomster gro i enger;O, synger for dem, som lerker slå,Som hørt de har ei lenge!
Så drømme de søtt om Betlehem,Og, er det enn forblommet,De drømme dog sandt om Barnets hjem,Som lå i krybberommet;De drømme: de lege jul med dem,Hvis sang de har fornemmet!
Da våkne de mildt i morgengryOg telle mer ei timer;Da hører vi salmen, som paanySig rett med hjertet rimer,Da klinger det søtt i høien sky,Når Juleklokken kimer!
Da vandre Guds Engle opp og nedPå Salmens Tonestige;Da byr vår Herre selv Guds fredTil dem, den efterhige;Da åpner seg Himlens Borgeled,Da kommer rett Guds Rige!
O, måtte vi kun den glede se,Før våre øyne lukkes,Da skal, som en Barnemoders ve,Vår smerte søtt bortvugges!Vår Fader i Himlen, la det ske!Lad Julesorgen slukkes!