267

Hvor er det deiligt en SommerdagAt vandre ind under Løvets Tag!I Ly for Solen man gaar med Lyst;Der er saa venligt, der er saa tyst.

Kun Fuglen kvidrer i grønne Toppe,Den bygger Rede i Ly deroppe;Den samler Kviste og Straa dertil,Med gyldent Bur den ei bytte vil.

Hvor frisk og kjølig og mild er Luften!Hvor herligt kvæger os Løvets Duften!Thi, om end Stammen er hundred Aar,Dog nyt er Løvet fra sidste Vaar.

De stærke Rødder fra Træet strækkeSig under Jordfladens lune Dække;De suge Næring af Dybets VandOg styrke Træet mod Solens Brand.

Men, naar da Stormen og Frosten kommer,Maa Løvet dø med den skjønne Sommer;Dog, hvo vil sørge? Til næste VaarI nye Klæder jo Skoven staar.

Thi, om end alt maa paa Jorden svinde,Den store Skaber dør ingensinde;Hvert Aar han skjenker fornyet LivTil Løv og Blomster og Græs og Siv.

267

Hvor er det deilig en sommerdagÅ vandre inn under Løvets tak!I ly for solen man går med lyst;Der er så vennlig, der er så tyst.

Kun fuglen kvitrer i grønne Toppe,Den bygger rede i ly deroppe;Den samler Kviste og strå dertil,Med gyllent bur den ei bytte vil.

Hvor frisk og kjølig og mild er luften!Hvor herlig kveger oss Løvets duften!Thi, om enn stammen er hundre år,Dog nyt er løvet fra siste vår.

De sterke røtter fra treet strekkeSig under Jordfladens lune dekke;De suger næring av Dybets vannOg styrke treet mot Solens Brand.

Men, når da Stormen og frosten kommer,Må løvet dø med den skjønne sommer;Dog, hvo vil sørge? Til neste vårI nye klær jo skogen står.

Thi, om enn alt må på jorden svinne,Den store skaper dør ingensinde;Hvert år han skjenker fornyet LivTil løv og blomster og gress og Siv.