265

Blandt bedste Ting, som Himlen gav,Er godt og roligt Grandelag;Det kjøbes ei for Penge;Et Sammenhold af Fredens Aand,Hvor Grande rækker Grande Haand,Er det ei som et gyldent Baand,Hvor ægte Perler hænge?

Det er en Zir for Menighed;Guds Engle selv forlystes ved266At se det med sit Øie;Hvis de ei var til Himlen vant,De skulde stige ned iblandt,Og, hvor de fromme Grander fandt,De skulde sig fornøie.

En yndig Mand, en yndig Brud,Som samles til et Par af Gud,Det er et Syn, som glæder;Men Grande, som i HungersnødMed Grande deler sidste Brød —Det Syn kan gjøre Stenen blød,Saa den af Glæde græder.

Vær derfor, Grander, hvor I bo,Med Haand og Mund hinanden tro!Bor, Grandemænd, som Brødre!I, Grandekoner, deler Raad!Hinanden lærer nyttig Daad!Og tørrer blidt hinandens Graad!Som Søstre bor, I Mødre!

Og eder Gud velsigne skal:Blandt fede Faar i høien DalSkal springe raske Vædre;Paa Ageren skal modnes Sæd,Og eders Børn i tredie LedTil Graven følge eder ned,Og eders Minde hædre.

265

Blant beste ting, som Himlen ga,Er godt og rolig grannelag;Det kjøpes ei for penger;Et Sammenhold av Fredens ånd,Hvor Grande rekker Grande Haand,Er det ei som et gyllent bånd,Hvor ekte perler henge?

Det er en Zir for menighet;Guds Engle selv forlystes ved266Å se det med sitt Øye;Hvis de ei var til Himlen vant,De skulle stige ned iblant,Og, hvor de fromme Grander fant,De skulle seg fornøye.

En yndig mann, en yndig brud,Som samles til et par av Gud,Det er et syn, som gleder;Men Grande, som i hungersnødMed Grande deler siste brød —Det syn kan gjøre steinen bløt,Så den av glede gråter.

Vær derfor, Grander, hvor dere bor,Med hånd og munn hinannen tro!Bor, Grandemænd, som brødre!I, Grandekoner, deler råd!Hinannen lærer nyttig dåd!Og tørrer blidt hinandens gråt!Som Søstre bor, dere mødre!

Og dere Gud velsigne skal:Blant feite får i høien DalSkal springe raske Vædre;På åkeren skal modnes sæd,Og deres barn i tredje LedTil graven følge dere ned,Og deres Minde hedre.