226. Thomas Kingo¹).
Thomas Kingo er SalmistenI det danske Kirkekor;Det skal mindes af hver Kristen,Mens der synges sødt i NordOm, hvad det for os betyder,„Naar den gyldne Sol frembryder!“
Her paa Marken fød og baaret,Han sin Moder havde kjær,Godt for Tungebaand og skaaret,Om end skotsk af Folkefærd.Sange hans i SøndagsklæderDe er alle Høitidskvæder.
Herrens Storværk, Død og Pine,Hans Opreisning, Himmelfart,Hans Besøg hos alle SineOg hans Raab: Jeg kommer snart!— Det var Kingos Skaldeaare,Rig paa Smil igjennem Taare.
Derfor har den danske KirkeUnder Danebrog en Vold,Som maa kaldes Skaldevirke,Mod den Kirkebakke-Trold,Der, for noget at udrette,Korsets Tegn maa først udslette.
Thi, hvor Kingo-Sangen lyderMed Guds Julebud i Kor,Der den gyldne Sol frembryderGjennem kulsort Sky i Nord,Hvor korsfæstet sig mon bøieHimmelsk Jesu for vort Øie.
Mens de danske Tunger BladeEr i Kingos Salmebog,Skal i Solskinsregn sig badeKorsets Tegn med Danebrog,Staar i Nord den danske KirkeSom et kristnet Danevirke.
226. Thomas Kingo¹).
Thomas Kingo er SalmistenI det danske kirkekor;Det skal minnes av hver Kristen,Mens der synges søtt i nordOm, hva det for oss betyr,„Når den gyldne sol frembryder!“
Her på marken født og båret,Han sin mor hadde kjær,Godt for tungebånd og skåret,Om enn skotsk av folkeferd.Sanger hans i søndagsklærDe er alle Høitidskvæder.
Herrens Storværk, død og pine,Hans Opreisning, himmelfart,Hans Besøg hos alle SineOg hans rop: Jeg kommer snart!— Det var Kingos Skaldeaare,Rik på smil igjennom tåre.
Derfor har den danske KirkeUnder Danebrog en vold,Som må kalles Skaldevirke,Mot den kirkebakke-troll,Der, for noe å utrette,Korsets tegn må først utslette.
Thi, hvor Kingo-sangen lyderMed Guds Julebud i Kor,Der den gyldne sol frembryderGjennom kulsort sky i nord,Hvor korsfestet seg mon bøyeHimmelsk Jesu for vårt Øye.
Mens de danske tunger BladeEr i Kingos Salmebog,Skal i solskinnsregn seg badeKorsets tegn med Danebrog,Står i nord den danske KirkeSom et kristnet Danevirke.