224. Vor Gud, han er saa fast en Borg.
Vor Gud, han er saa fast en Borg,Han er vort Skjold og Værge,Han hjælper os i al den Sorg,Som Hjertet mon herberge.Den gamle Slange nuEr os saa gram i Hu;Hans Sværd er Argelist,Paa Jorderige vistHans Lige ikke findes.
Vor egen Kraft er intet værd,Vi skulde snarlig segne;Men om os værger Herrens Sværd,For det maa Satan blegne.Spør du, hvo det vel bær?Det Jesus Christus er,Hærskarers store Gud,Vor Frelser mild og prud:Han Seiren skal beholde!
Var Verden end af Djævle fuld,Som vilde os opsluge,Vi frygte ei, vor Frelser huldDem snarlig skal nedknuge.Ja Verdens Fyrstes Hær,Hvor grum den end sig ter,Os mer ei skade kan;Thi dømt er den og han:Et Ord dem nu kan fælde!
Og Ordet skal de lade staa,Og Utak dertil have;Thi frem med os Gud selv vil gaa,Alt med sin Aand og Gave.Og tog de end vort Liv,Gods, Ære, Børn og Viv,Lad fare i Guds Navn,Dem bringer det ei Gavn;Men vi skal Riget arve!
224. Vår Gud, han er så fast en Borg.
Vår Gud, han er så fast en Borg,Han er vårt skjold og verge,Han hjelper oss i all den sorg,Som Hjertet mon herberge.Den gamle slange nåEr oss så gram i hu;Hans Sværd er Argelist,På Jorderige vistHans Lige ikke finnes.
Vår egen kraft er intet verd,Vi skulle snarlig segne;Men om oss verger Herrens Sværd,For det må Satan blekne.Spør du, hvo det vel bær?Det Jesus Christus er,Hærskarers store Gud,Vår Frelser mild og prud:Han Seiren skal beholde!
Var verden enn av djevler full,Som ville oss oppsluke,Vi frykter ei, vår Frelser huldDem snarlig skal nedknuge.Ja Verdens Fyrstes hær,Hvor grum den enn seg ter,Os mer ei skade kan;Thi dømt er den og han:Et ord dem nå kan felle!
Og Ordet skal de lade stå,Og Utak dertil have;Thi frem med oss Gud selv vil gå,Alt med sin ånd og gave.Og tok de enn vårt liv,Gods, ære, barn og Viv,La fare i Guds navn,Dem bringer det ei Gavn;Men vi skal riket arve!