219. Kirken.
Kirken, den er et gammelt Hus,Staar, om end Taarnene falde;Taarne fuldmange sank i Grus,Klokker end kime og kalde,Kalde paa Gammel og paa Ung,Høiest paa Sjelen træt og tung,Sig for den evige Hvile!
Himlenes Gud vist ei beborHuse, som Hænder kan bygge;Arke-Paulunet var paa JordKun af hans Tempel en Skygge;Selv dog en Bolig underfuldBygde han sig i og af Muld;Reiste af Gruset i Naade!
252Vi er Guds Hus og Bolig nu,Bygget af levende Stene,Som under Kors med ærlig HuTroen og Daaben forene;Var vi paa Jord ei mer end to,Bygge dog vilde han og boHos os med hele sin Naade!
Samles vi kan da med vor DrotSelv i den laveste Hytte;Synge med Fryd: hvor her er godt!Tog ei Paladser i Bytte;Aand er og Liv i allen StundOrdet til os af Jesu Mund;Ordet kun helliger Huset!
Husene dog med Kirkenavn,Bygte til Frelserens Ære,Hvor han de Smaa tog tidt i Favn,Er os, som Hjemmet saa kjære,
Deilige Ting i dem er sagt;Sluttet har der med os sin PagtHan, som os Himmerig skjænker!
Fonten os minder om vor Daab,Altret om Nadverens Naade,Alt med Guds Ord om Tro og HaabOg om Guds Kjærligheds Gaade,Huset om ham, hvis Ord bestaar,Christus, idag alt som igaar,Evig Guds Søn, vor Gjenløser!
Give da Gud, at, hvor vi bo,Altid, naar Klokkerne ringe,Folket forsamles i Jesu TroDer, hvor det pleied at klinge:Verden vel ei, men I mig ser,Alt hvad jeg siger, se, det sker!Fred være med eder alle!
219. Kirken.
Kirken, den er et gammelt hus,Står, om enn tårnene falle;Tårn fuldmange sank i grus,Klokker enn kime og kalle,Kalle på Gammel og på Ung,Høyest på sjelen trett og tung,Sig for den evige hvile!
Himlenes Gud vist ei beborHuse, som hender kan bygge;Arke-paulunet var på jordKun av hans tempel en skygge;Selv dog en bolig underfullBygde han seg i og av Muld;Reiste av Gruset i nåde!
252Vi er Guds hus og bolig nå,Bygget av levende Steiner,Som under kors med ærlig huTroen og dåpen forene;Var vi på jord ei mer enn to,Bygge dog ville han og boHos oss med hele sin nåde!
Samles vi kan da med vår drottSelv i den laveste hytte;Synge med fryd: hvor her er godt!Tog ei palasser i bytte;Ånd er og Liv i allen stundOrdet til oss av Jesu Mund;Ordet kun helliger huset!
Husene dog med Kirkenavn,Bygte til Frelserens ære,Hvor han de Smaa tok titt i favn,Er oss, som hjemmet så kjære,
Deilige ting i dem er sagt;Sluttet har der med oss sin paktHan, som oss Himmerig skjenker!
Fonten oss minner om vår dåp,Altret om nattverdens nåde,Alt med Guds ord om tro og håpOg om Guds Kjærligheds gåte,Huset om ham, hvis ord består,Christus, i dag alt som i går,Evig Guds Søn, vår gjenløser!
Gi da Gud, at, hvor vi bor,Alltid, når Klokkerne ringe,Folket forsamles i Jesu TroDer, hvor det pleiet å klinge:Verden vel ei, men dere meg ser,Alt hva jeg sier, se, det skjer!Fred være med dere alle!