Læreplanatlas
Tredie SkoletrinFjerde Afdeling. Kirken. Kirkehistorie.

3. Thomas fra Kempen.

233

Som Forbud paa bedre Tider maa ogsaa nævnes Thomas fra Byen Kempen ved Køln. 20 Aar gammel gik han i Kloster og blev der i 71 Aar til sin Død 1471. Om Klosterlivet skriver han: „Det er ikke lidet at leve i Kloster og andre Samfund og der omgaaes uden Klage og blive tro til Døden.“ — Han har saaledes ikke aldeles kunnet frigjøre sig fra Munkeaanden; men, naar han igjen skriver: „Guds Rige er inden i eder,“ og „uden Kjærlighed gavner ingen udvortes Gjerning,“ saa drager han Læseren bort fra Munkedømme og Gjerningshellighed. Hans Bog om „Christi Efterfølgelse“ er bleven en Folkebog og har fundet flere Læsere end nogen anden Bog i Verden, naar alene undtages Bibelen. Den er oversat paa mangfoldige Sprog og er trykt op igjen henimod 3000 Gange.