176

Efterat den fri Forfatning i England saaledes var grundfæstet, gjorde Folket stadigen de største Fremskridt i Handel, Næringsflid og Velstand. Først opnaaede de den øverste Rang i Søvæsenet, idet de stiftede Kolonier og erhvervede sig Land i de fjerneste Verdensdele. De gik her frem med større Mildhed og Frisind imod de Indfødte end de Folkeslag, som før dem havde anlagt Nybygder, nemlig Spanierne, Portugiserne og Hollænderne. Det hændte derfor oftere, at indfødte Fyrster og Folkeslag foretrak Forbund med England for Samkvem med de andre Europæer. Formedelst denne de Indfødtes Hjælp var det især, at det lykkedes de Engelske efterhaanden at fordrive de Franske og Hollænderne fra Indien. Erobringen af dette Land udførtes egentlig af et Handelsselskab (Handels-Bolag), som var stiftet for at beskytte den engelske Handel her, da enkelte Kjøbmænd vare udsatte for Plyndring af de indfødte Fyrster. Dette Selskab kjøbte sig da enkelte Havne, hvilke det befæstede, saasom Madras og Kalkutta. Det engelske Omraade omkring disse Stæder udvidedes efterhaanden ved Seiervindinger, hvorved fornemmelig Lord Clive (Kleiv) udmærkede sig. Han kom til Indien som Handelsbetjent og var den første, der forstod heldig at opøve en hvervet Hær af Indfødte, indtil den blev næsten ligesaa dygtig og trofast som de engelske Soldater, hvilke Bolaget underholdt til sit Forsvar.

Endnu betydeligere bleve de Nybygder, som de Engelske anlagde i Nordamerika. Denne nordlige Halvdel af Amerika blev først opdaget af en engelsk Sømand Cabot i 1497. Allerede paa Dronning Elizabeths Tid forsøgte de Engelske der at anlægge en Nybygd, som de kaldte Virginia efter sin ugifte Dronning (det latinske virgo). Men fornemmelig var det under de engelske Borgeruroligheder i Stuart-Kongernes Dage, at en Mængde, som vare misnøiede, enten formedelst borgerligt eller religiøst Tryk, udvandrede til Nord-Amerikas Østkyst ved Atlanterhavet. De vare især frisindede Protestanter og cromwellske Republikanere. Dog flyttede ogsaa misnøiede Kongeligsindede og fattige Folk, som vilde søge Brød. Til samme Tid forsøgte ligeledes de Franske at sætte sig fast i det næsten øde og saare frugtbare Land. De bemægtigede sig endog to af de vigtigste Kyststeder, nemlig Mundingen af den store Mississippi-Elv, som de kaldte efter sin Konge Louisiana, og hvor de anlagde Ny-Orleans, samt i Nord Udløbet af den næsten ligesaa betydelige St. Lawrence [Lårens] Elv i det Land, som de kaldte Kanada, og hvor de grundede Staden Quebec. Saaledes omsluttede de Franske paa begge Sider de Engelskes rigtignok betydeligere Kolonier.

Da Syvaarskrigen førtes i Europa, tog England Del i den, saa at det især i disse Aar kjæmpede imod Frankrige og Spanien tilsøs. Udfaldet blev, at de Franske aldeles fordreves fra Nordamerika. I 1763 maatte de afstaa Kanada til England.

Men netop disse de Engelskes store Seire gave Anledning til en 177indvortes Tvist imellem Moderlandet og Kolonierne. England havde ved sine Krige paadraget sig en meget stor Statsgjæld. Den engelske Regjering vilde nu, at Amerikanerne skulde betale Skatter til England, fordi de vare rige nok dertil, og fordi England havde havt store Udgifter med at forsvare dem imod de Franske. Men Amerikanerne svarede, at ifølge den engelske Grundlov burde enhver Borger deltage i at bevilge de Skatter, som han skulde betale. Da de amerikanske Nybygder ikke havde Repræsentanter i det engelske Parliament, burde altsaa ikke dette paalægge dem Skat. De gjorde nu et Oprør imod Englands Overhøihed. Det vedvarede i ni Aar, uagtet den engelske Regjering omsider tilbød dem Forlig med Ret til at sende Repræsentanter til London. I 1776 erklærede disse Kolonier sig ganske uafhængige. Af Hevngjerrighed og Misundelse over Englands Magt lod Frankrige og Spanien sig snart efter forlede til at understøtte Amerikanerne. Disse uindskrænkede Regjeringer gave dog derved sine egne Undersaater et Exempel paa Opstand, som siden ledede til, at Kongemagten i Frankrige afskaffedes, og at næsten alle Spaniens Kolonier gjorde Oprør.

Amerikanerne førte denne Krig med Kjekhed under Anførsel af Georg Washington. En anden af deres Borgere, som virkede meget for sine Landsmænds Uafhængighed, var Bogtrykkeren Franklin, der opfandt Lynaflederen. I 1783 maatte England erkjende Nybygderne for selvstændige. Siden oprettede de en samlet Stat, kaldet „de Forenede Stater i Nordamerika.“

Ti Aar derefter indvikledes England i den store Revolutionskrig med Frankrige, hvilken vedvarede næsten uafbrudt til Napoleons Fald i 1815. I denne Tid styredes England længe og med stor Dygtighed af Ministeren Wiljam Pitt. Dets Flaader anførtes seierrigt af Nelson (adlet Lord af Nilen), og Landhæren af Wellesley, som blev ophøiet til Hertug af Wellington.

Siden den Tid har England ikke ført nogen saa farlig Krig i Europa. Derimod har det forøget sine Erhvervelser i andre Verdensdele baade under Revolutionskrigen og siden ved mange Krigstog i Indien, China og andre barbariske Lande. Dets Handel er stadigen tiltaget. Ligeledes har Riget erhvervet sig store Strækninger ved Opdagelsens Ret. Thi intet Folk har anvendt saa stor Bekostning og saa megen Djærvhed paa at vinde Kundskab om Jordklodens Have og Lande.

176

Etter at den fri forfatning i England således var grunnfestet, gjorde Folket stadig de største fremskritt i handel, Næringsflid og velstand. Først oppnådde de den øverste rang i sjøvesenet, idet de stiftede kolonier og erhvervede seg land i de fjerneste verdensdeler. De gikk her frem med større mildhet og frisinn imot de Indfødte enn de folkeslag, som før dem hadde anlagt Nybygder, nemlig Spanierne, portugiserne og hollenderne. Det hendte derfor oftere, at innfødte Fyrster og folkeslag foretrakk Forbund med England for samkvem med de andre europeer. Formedelst denne de innfødtes hjelp var det især, at det lyktes de Engelske etterhånden å fordrive de Franske og hollenderne fra Indien. Erobringen av dette land udførtes egentlig av et handelsselskap (Handels-Bolag), som var stiftet for å beskytte den engelske handel her, da enkelte kjøpmenn var utsatte for plyndring av de innfødte Fyrster. Dette Selskab kjøpte seg da enkelte Havne, hvilke det befestet, saasom Madras og Kalkutta. Det engelske område omkring disse Stæder udvidedes etterhånden ved Seiervindinger, hvorved fornemmelig Lord Clive (Kleiv) utmerket seg. Han kom til Indien som Handelsbetjent og var den første, der forstod heldig å oppøve en hvervet hær av Indfødte, inntil den ble nesten likeså dyktig og trofast som de engelske soldater, hvilke Bolaget underholdt til sitt forsvar.

Enda betydeligere ble de Nybygder, som de Engelske anlagde i Nordamerika. Denne nordlige halvdel av Amerika ble først oppdaget av en engelsk sjømann Cabot i 1497. Allerede på dronning Elizabeths Tid forsøkte de Engelske der å anlegge en Nybygd, som de kalte Virginia etter sin ugifte dronning (det latinske virgo). Men fornemmelig var det under de engelske borgeruroligheter i Stuart-Kongernes dager, at en mengde, som var misnøyde, enten formedelst borgerlig eller religiøst trykk, utvandret til Nord-Amerikas østkyst ved Atlanterhavet. De var især frisinnede protestanter og cromwellske republikanere. Dog flyttet også misnøyde Kongeligsindede og fattige Folk, som ville søke brød. Til samme tid forsøkte likeledes de Franske å sette seg fast i det nesten øde og såre fruktbare land. De bemektiget seg endog to av de viktigste Kyststeder, nemlig munningen av den store Mississippi-Elv, som de kalte etter sin Konge Louisiana, og hvor de anlagde Ny-Orleans, samt i nord utløpet av den nesten likeså betydelige St. Lawrence [Lårens] Elv i det land, som de kalte Kanada, og hvor de grundede staden Quebec. Således omsluttede de Franske på begge Sider de Engelskes riktignok betydeligere kolonier.

Da Syvaarskrigen førtes i Europa, tok England Del i den, så at det især i disse år kjempet imot Frankrige og Spanien til sjøs. Utfallet ble, at de Franske aldeles fordreves fra Nordamerika. I 1763 måtte de avstå Kanada til England.

Men nettopp disse de Engelskes store seire gave anledning til en 177innvortes tvist imellom moderlandet og koloniene. England hadde ved sine kriger pådraget seg en meget stor statsgjeld. Den engelske regjering ville nå, at amerikanerne skulle betale skatter til England, fordi de var rike nok dertil, og fordi England hadde hatt store utgifter med å forsvare dem imot de Franske. Men Amerikanerne svarte, at ifølge den engelske grunnlov burde enhver borger delta i å bevilge de skatter, som han skulle betale. Da de amerikanske Nybygder ikke hadde representanter i det engelske Parliament, burde altså ikke dette pålegge dem skatt. De gjorde nå et opprør imot Englands Overhøihed. Det vedvarte i ni år, uaktet den engelske regjering omsider tilbød dem forlik med rett til å sende representanter til London. I 1776 erklærte disse kolonier seg ganske uavhengige. Av Hevngjerrighed og misunnelse over Englands Magt lot Frankrige og Spanien seg snart etter forlede til å understøtte amerikanerne. Disse uinnskrenkede regjeringer gave dog derved sine egne undersåtter et eksempel på oppstand, som siden ledet til, at kongemakten i Frankrige afskaffedes, og at nesten alle Spaniens kolonier gjorde opprør.

Amerikanerne førte denne krig med kjekkhet under anførsel av Georg Washington. En annen av deres borgere, som virket meget for sine landsmenns uavhengighet, var Bogtrykkeren Franklin, der oppfant lynavlederen. I 1783 måtte England erkjenne Nybygderne for selvstendige. Siden opprettet de en samlet stat, kalt „de Forenede stater i Nordamerika.“

Ti år deretter indvikledes England i den store Revolutionskrig med Frankrige, hvilken vedvarte nesten uavbrutt til Napoleons fall i 1815. I denne tid styredes England lenge og med stor dyktighet av ministeren Wiljam Pitt. Dets flåter anførtes seierrikt av Nelson (adlet Lord av Nilen), og landhæren av Wellesley, som ble opphøyd til hertug av Wellington.

Siden den tid har England ikke ført noen så farlig krig i Europa. Derimot har det forøket sine ervervelser i andre verdensdeler både under Revolutionskrigen og siden ved mange Krigstog i Indien, China og andre barbariske land. Dets handel er stadig tiltaget. Likeledes har riket ervervet seg store strekninger ved oppdagelsens rett. Thi intet Folk har anvendt så stor bekostning og så mye djervhet på å vinne kunnskap om Jordklodens Have og land.