174

De britiske Øers ældste Beboere vare Celter eller Kelter ligesom i Frankrige. I flere Bygder af Wales, Skotland og Ireland bo endnu mange Mennesker, som mellem sig tale keltiske Sprogarter, endskjønt de allerfleste af dem forstaa Engelsk. Deres Undervisning foregaar mest paa Engelsk, og de have samme Rettigheder som andre Borgere.

Kort efter Christi Fødsel blev det egentlige England indtaget af Romerne, som havde det inde i omtrent 400 Aar. I Folkevandringens Tid, efter 450, blev derpaa England samt Kysterne af Skotland og Ireland indtaget af germaniske (tyske og skandinaviske) Folkeslag, der efterhaanden kom did tilsøs, først som Røvere siden som Erobrere. De første af dem vare fra Tyskland og kaldtes Angelsaxer; siden kom ogsaa Danske og Norske. Disse Plyndringer og Bosættelser vedvarede næsten i sexhundrede Aar. Fra 1017 til 1042 regjerede den danske Kong Knut den rige tilligemed hans Sønner over England.

Endelig indtoges England i 1066 af Wiljam Erobreren, som anførte de saakaldte Normanner. De nedstammede vistnok fra Norge, men talede dog nu Fransk.

De følgende engelske Konger krigede meget, men tilslut forgjeves, for at underlægge sig Land i Frankrige. Disse Tog havde til Følge, at et stærkt Nabohad opstod imellem England og Frankrige.

Imidlertid bevirkede de to Landes Nærhed, at der alligevel fandt den største Samfærsel Sted, og at en stor Mængde Franskmænd stadigen flyttede over til England. Senest skede en saadan Indvandring i Anledning af Protestanternes Forjagelse fra Frankrige og under den store Revolutionskrig.

Det engelske Folk er saaledes et blandet Folk med et blandet Sprog.

I Begyndelsen af Middelalderen vare dets Lande delte imellem mange Smaakonger. Først blev England et samlet Rige. Det underlagde sig derpaa i 1175 de irske Smaakonger, siden Wales; endelig blev i 1603 Skotland ved Arv forenet med Riget. Dog havde Skotland endnu i hundrede Aar sit eget Parliament (Rigsdag, Storthing) og Ireland ligetil 1801. Nu ere omsider alle disse Lande indlemmede under den samme Lovgivning, og deres Beboere have de samme Rettigheder.

174

De britiske øyers eldste beboere var celter eller Kelter likesom i Frankrige. I flere bygder av Wales, Skottland og Ireland bo ennå mange mennesker, som mellom seg tale keltiske språkarter, enskjønt de allerfleste av dem forstå engelsk. Deres undervisning foregår mest på engelsk, og de har samme rettigheter som andre borgere.

Kort etter Christi fødsel ble det egentlige England inntatt av romerne, som hadde det inne i omtrent 400 år. I Folkevandringens tid, etter 450, ble derpå England samt kystene av Skottland og Ireland inntatt av germanske (tyske og skandinaviske) folkeslag, der etterhånden kom dit til sjøs, først som røvere siden som erobrere. De første av dem vare fra Tyskland og kaltes angelsakser; siden kom også Danske og Norske. Disse plyndringer og Bosættelser vedvarte nesten i sekshundre år. Fra 1017 til 1042 regjerte den danske Kong Knut den rike tillikemed hans sønner over England.

Endelig indtoges England i 1066 av Wiljam Erobreren, som anførte de såkalte Normanner. De nedstammet vistnok fra Norge, men talte dog nå fransk.

De følgende engelske konger krigede meget, men til slutt forgjeves, for å underlegge seg land i Frankrige. Disse Tog hadde til følge, at et sterkt nabohat opstod imellom England og Frankrige.

Imidlertid bevirkede de to Landes nærhet, at der allikevel fant den største Samfærsel sted, og at en stor mengde franskmenn stadig flyttet over til England. Senest skjedde en sådan innvandring i anledning av Protestanternes Forjagelse fra Frankrige og under den store Revolutionskrig.

Det engelske Folk er således et blandet Folk med et blandet språk.

I begynnelsen av middelalderen var dets land delte imellom mange småkonger. Først ble England et samlet rike. Det underla seg derpå i 1175 de irske småkonger, siden Wales; endelig ble i 1603 Skottland ved arv forenet med riket. Dog hadde Skottland ennå i hundre år sitt eget Parliament (riksdag, storting) og Ireland ligetil 1801. Nå er omsider alle disse land indlemmede under den samme lovgivning, og deres beboere har de samme rettigheter.