Europa bestaar af en Mængde Halvøer og Øer, der gaa ud fra Vestsiden af Asias store Indland. Det er paa hele Jorden det Land, som er mest udtunget af Havet. I Vest beskylles det af det store Atlanterhav, som adskiller Europa fra Amerika. Allerede dette danner en Mængde Bugter og Øer. I Nord er Ishavet. Dets Kyster ere i Europa langt mildere og mere isfri end noget andetsteds.
Men især fremmes Europas Handel og Kultur og forskjønnes dets Veirlag med tvende Have, som næsten gjennemskjære det i dets hele Bredde fra Vest imod Øst.
Det sydligste af disse er Middelhavet. Gjennem det smale Gibraltar-Sund gaar Atlanterhavet ind imellem Spanien og Nordafrika og danner siden paa den europæiske Side en Mængde prægtige Bugter og skjønne Øer langs Kysten af Spanien, Frankrige, Italien og Grækenland. Den sydlige Del, som beskyller Afrika, er derimod uden videre Indbugt, altsaa langt ugunstigere for Skibsfart. Afrikas sandige Strand har faa Havne, men farlige Banker. Det er saaledes Europa, som har mest Nytte af dette Hav.
Fra Tyrkiet fortsættes Middelhavet gjennem Strædet ved Dardanellerne, 144Marmorasø og Konstantinopelsundet til det sorte Hav, hvoraf det azovske er en Bugt. Ved et ikke bredt og lavt Eid adskilles dette fra det kaspiske Hav, som danner Europas yderste Grænse. Omtrent her ophører det Kystland, som er vandet af Havluftens Fugtighed. Siden finder man kun tørre Stepper uden Kornavl som i det indre Asia.
Den anden Vandvei skjærer midt igjennem Europa, men er mere sønderrevet og bugtet. Først gaar den britiske Kanal imellem England og Frankrige. Derpaa Nordsøen imellem Nederlandene og Tyskland i Syd, samt Storbrittanien (England og Skotland) i Vest, og Norge og Danmark i Øst. I Nord er dette Hav aabent. Det fortsættes som et smalere Farvand, Skagerrak, imellem Norge og Danmark, og Kattegat imellem Sverige og Danmark; endelig gaa de tre danske Sunde: Øresund, Store Bælt og Lille Bælt ind imellem Sverige, de danske Øer og Jylland. Derefter udbreder sig den store Østersø, som atter har Tyskland i Syd, de skandinaviske Lande Danmark og Sverige i Vest, og Finland i Øst. Den deler sig i flere Bugter, hvoraf de vigtigste ere den botniske, som gaar imellem Sverige og Finland, samt den finske, som adskiller Finland fra Rusland. Den finske Bugt, som gaar op til Hovedstaden Petersburg, er atter ved smale Eider adskilt fra de store Ferskvande Ladoga og Onega. Lidt nordenfor dem ligger det hvide Hav.
Denne Afvexling af Hav og Land giver Europas Veirlag de største Fordele. Hverken er Sommervarmen saa overvættes stor, da Luften idelig forfriskes ved Havvinde, heller ikke bliver Vinterkulden overdreven, fordi det ufrosne Hav om Vinteren virker som en Opvarmer. Derhos forskaffer Havets Nærhed paa de vestlige Kyster os tilstrækkelig Regnmængde.
Europa, som i Vidde er den mindste Verdenspart, nemlig 180,000 g. □ M., er derfor den i det Hele taget frugtbareste, med 270 Millioner Mennesker. End mere udmærker Europa sig ved sine Beboeres Kunstflid, Handel, Videnskabelighed og ved krigersk Dygtighed. De regjere over en stor Del af de andre Verdensparter. De forsyne andre Landes mindre duelige eller flittige Beboere med de skjønneste Kunst-Frembringelser. Til Vederlag erholde de, hvad de tiltrænge af de Frembringelser, som Naturen har skjænket andre Lande.
Hvad som giver Europa det herligste Fortrin, er dog, at næsten alle dets Indvaanere bekjende sig til Kristendommen, og at de allerfleste af dem leve under frisindede Regjeringer og retfærdige Love. Der er visseligen i begge disse Henseender endnu megen Ufuldkommenhed at rette paa; men i Sammenligning med Hedenskabet og Trældommen hos Asias og Afrikas store Folkeslag have Europæerne ligesaa megen Grund til at prise sig lykkelige, som naar de sammenligne sig med Australias og Amerikas Vilde.
Da den høiere menneskelige Dannelse begyndte i Vestasia, gik den først over til